Punta Arenas - Ushuaia - El Chalten - El Calafate

Saa er jeg ENDELIG klar igen med et nyt indlaeg... Det har vaeret en blanding af flere faktorer der har gjort at jeg ikke har faaet opdateret i mange dage. En er at jeg har haft rigtig travlt med at rejse rundt, se og opleve osv. Noget andet er at naar man oplever meget, saa bliver man af gode grunde traet og saa kan lysten til at skrive godt forsvinde. Men nu er jeg frisk og klar til en gennemgang af hvad jeg har bedrevet det sidste stykke tid!
Fordi det er saa lang tid siden sidst har jeg valgt at opdele min opdatering i to dele.
Den ene del fra den 20/12 - 27/12 og saa den anden del fra 28/12 - 05/01.

20/12: Dagen stod i transportens tegn. Klokken 9 afgik bussen fra Punta Arenas og klokken 19.30 ankom jeg til Ushuaia. Da jeg var blevet installeret paa mit hostel gik jeg paa jagt efter noget godt at spise. Jeg fulgte Lonely Planets anbefalinger og gik paa en restaurant der hedder "Bodegòn Fueguino" og fik der den laekreste ret indtil videre paa min rejse! Lam (der kunne skaeres over med en sloev ske) champignon og kartoffelfirkanter med SOVS! Ogsaa foerste gang her i Sydamerika at jeg faar noget der tilnaermelsesvis minder om sovs. De holder mere af ketchup og mayonaise og selvom det da er meget godt, saa kommer man altsaa til at savne en rigtig god sovs!
21/12: Denne dag var jeg paa Museo Maritimo i Ushuaia. En utrolig spaendende og fed oplevelse. Museet var placeret i et gammelt faengsel med celler, doere osv. som de var for over 50 aar siden da faengslet stadig var virksomt. Museet ville faktisk vaere interessant nok hvis det kun beskaeftigede sig med faengslet, dets historie og dets indsatte. MEN det var langt fra det eneste museet omhandlede. Udover faengslet selv, var der udstillinger om:
- Gamle skibe og ekspeditioner der sejlede til Tierra del Fuego.
- De originale folk paa Tiera del Fuego
- Ekspeditioner til Antarktis
- Indvandring til Tierra del Fuego.
- Lignende faenglser rundt om i verden.
- En seperat kunstudstilling.
I faengslet var der jo masser af celler som engang husede kriminelle, i dag er alle disse celler brugt som udstillingsrum og i den centrale del af museet var der nok omkring 100 celler, saa det er vist forstaeeligt nok at jeg brugte naesten 5 timer paa at gaa rundt og laese, forstaa og lade mig fascinere af alle de spaendende ting.
22/12: Denne dag stod paa vandretur til gletcheren Glaciar Martial nogle kilometer fra Ushuaia. Jeg valgte at gaa fra mit hostel op til omraadet, det tog cirka 2-2,5 time. Nogle kilometer "under" gletcheren kunne man vaelge at tage en skilift op, men jeg taenkte at jeg kunne sagtens gaa! Da jeg var gaaet paa vej op mod omraadet kunne jeg paa lang afstand se sneen og blev ellevild! Jeg havde haft "Im dreaming of a white christmas" paa hjernen i over 2 uger, saa endelig at se sne var fantastisk! Min store glaede for sneen forsvandt dog stoedt og sikkert jo laengere jeg kom op paa stien mod gletcheren. Fra sne gik det over i ploere og smat og saa er sne pludselig ikke saa sjov. Efter at have trasket i cirka en time op, kom jeg til et skilt hvor der stod sti til gletcheren af hoej svaerhedsgrad. Jeg saa mange aeldre maend og damer komme traskende ned deroppe fra saa det kunne jeg i hvert fald ogsaa! Det skal vist naevnes nu at jeg ikke havde taget solcreme paa foer jeg gik fra hostelet, det havde regnet hver dag de sidste 10-12 dage og jeg havde faktisk slet ikke overvejet det, foer solen lyste gennem skyerne, men da det trods alt var igennem skyerne taenkte jeg ikke saa meget over det. Jeg gik saa op, og i bogstaveligste forstand OP i ren sne, mange havde rigtige vandrestave til hjaelp men jeg klarede mig da uden! Det tog saa yderligere cirka 1,5 time at komme op for enden af den lange sti og der blev jeg moedt af et skilt der fortalte at jeg kun kunne fortsaette med de rette evner og udstyr. Vaad, traet og knap saa tilfreds mente jeg ikke at jeg ejede nogle af delene, saa det gik ned igen. Da jeg endelig naaede ned paa parkeringspladsen var jeg smaddervaad i sko, sokker og bukser, jeg var traet og syntes at mit ansigt foeltes saa underligt. Jeg valgte at tage en taxi tilbage til mit hostel. Da jeg gaar ud paa toilettet paa hostelet moeder et grusomt syn mig. En beskaegget fyr med et ILDROEDT ansigt kigger tilbage paa mig. Og for at goere det ekstra smukt, var der en klar kant mellem hvor jeg havde haft min hue og mine solbriller. Synes godt nok vejret har vaeret noget efter mig! Jeg har aldrig foer proevet at vaere solbraendt i hovedet og det var maerkeligt, som en konstant hovedpine eller traethed i hovedet. Ikke desto mindre gik jeg med tre fyre (en englaender, en franskmand og en amerikaner) da de spurgte mig om jeg ville spille bordtennis. Saa det gjorde vi. Og selvfoelgelig fik de hoevl, alle sammen. Hostelet havde et faellesomraade med flot udsigt over Ushuaia by og havn. Ushuaia har givet sig selv titlen "Fin del mundo" (verdens ende). Saa der stod jeg, to dage foer jul, paa toppen af verdens ende med et ildroedt, solbraendt ansigt og smadrede  tre fyre i bordtennis. En sjov oplevelse!
23/12: Transport. Fra Ushuaia fik jeg taget et fly til lufthavnen i El Calafate. Fra El Calafate tog jeg da en transport til El Chalten hvor jeg ankom omkring klokken 19. Jeg var traet og traet af min solbraendthed saa det blev en aften hvor jeg gik tidligt i seng.
24/12: Juleaften!!! Det blev en speciel og paa mange maader uforglemmelig jul. El Chalten er en lille landsby som ligger perfekt i forhold til vandreture til omkringliggende bjergtinder og smukke udsigter. Omraadet er isaer kendt for toppen Fitzroy saa jeg taenkte at paa en saa stor og vigtig dag skulle jeg da tage det bedste. Jeg endte med at slaa foelgeskab med en belgisk pige som aabenlyst var vant til saadanne vandreture. Det blev en lang og smuk tur med fantastisk udsigt af Mount Fitzroy og soen Lago de los Tres der ligger lige foran.

Jeg gik fra hostelet omkring klokken 09 og var tilbage omkring klokken 18 saa dagen havde budt paa cirka 9 timers vandring. Jeg var derfor godt traet da jeg kom tilbage til El Chalten. Jeg fik dog ringet hjem til Amhoej og fik snakket med dem alle sammen, saa det var super dejligt.
Paa hostelet var det muligt at koebe en "julemiddag" som kostede cirka 300 danske kroner og da maden ikke loed specielt laekkert valgte jeg at springe fra. Ud over maden var personerne paa hostelet ogsaa en sjov sammensaetning ift. jul. Hostelet var ejet af en israeler, og formentlig af den aarsag var hostelet fuldstaendig oversvoemmet af isralere. Jeg vil skyde paa at 85-90 % af backpackerne paa hostelet var fra Israel. Og israelere gaar sammen i store grupper, snakker kun israelsk og fejrer ikke jul... Da det var forholdsvis varmt taenkte jeg at saa kunne det da ogsaa vaere lige meget! Ifoerte mig shorts og t-shirt og lavede en ordentlig omgang pasta. Saa kunne det ikke blive mere antiklimatisk! Alt i alt en utrolig underlig men samtidig uforglemmelig maade at fejre juleaften paa.

25/12: Endnu en "vandredag". Denne gang til Laguna Torre. Endnu en dag med rigtig flot udsigt og en masse flotte billeder og nogle meget traette ben da jeg kom tilbage til El Chalten. Denne dag gik jeg omkring klokken 10 og var tilbage klokken 17.30. 7,5 timers vandring den dag!

26/12: Transport fra El Chalten - El Calafate og flamingoer. Klokken 08 afgik bussen fra El Chalten mod El Calafate. Vi var fremme omkring klokken 11 og jeg fik koebt min billet til den kaempestore glecher Perito Moreno. Efter at have gaaet forgaeves i en god time fandt jeg endelig mit hostel og fik mig installeret. Herefter gik jeg en tur igennem byen og ned til en soe hvor jeg saa en flok flamingoer!

27/12: Glaciar Perito Moreno. En kaempe oplevelse og nok den stoerste indtil videre paa denne tur. Klokken 08.30 afgik bussen fra stationen i El Calafate til Perito Moreno. Turen tog cirka en time. Vi holdt da paa en parkeringsplads ikke saa langt fra gletcheren og fik tilbuddet om at tage med en baad der sejlede helt taet paa gletcheren. Det kostede godt nok 100 pesos, men jeg taenkte at hvornaar faar jeg chancen igen for at faa saadan en oplevelse? Saa jeg kom med baaden og vi kom rigtig taet paa. Naar solen opvarmer gletcheren sker det engang imellem at store stykker is vrister sig loes og brager ned i vandet. Da vi staar paa baaden synes jeg at jeg kan se at et lille stykke falder ned og taenker at jeg lige vil optage, i det sekund jeg optaget vaelter et stykke der var cirka 100 gange stoerrere ned, og jeg fik det hele paa video! NICE! Efter turen i baaden blev vi hentet og koert til udgangspunktet for gangstierne rundt til udsigtspunkter til gletcheren. Udsigten var smuk og det var helt fantastisk at staa og vente med hundrede andre paa naeste gang et ordentlig stykke is ville vride sig loes.
Da tiden naermede sig for at vi skulle moedes ved parkeringspladsen for at tage bussen tilbage til El Calafate stod jeg i den anden ende ift. den sti jeg havde brugt for at komme ned til udsigtpunktet. Men da der stod et skilt med "Estacionamiento" (parkering) taenkte jeg "super, den drejer nok lige op til parkeringspladsen". Det gjorde den ikke. Stien ledte hen til den forkerte parkeringsplads (for private biler) som laa cirka 3 km fra parkeringspladsen jeg skulle moedes med de andre ved. Vel og maerke 3 km op af en ret stejl vej. Og for at goere det hele bedre havde jeg et kvarter til at vaere der... Med loeb, gang og panikspurt var jeg fremme ved parkeringspladsen 15.48 (vi skulle moedes 15.45) og der var bussen ikke engang ankommet endnu... Saa havde jeg 5 minutter til at sidde og pruste og stoenne og klappe mig selv paa skulderen!