Her foelger endnu en opdatering, som kommer til at indeholde mange dage (igen). Det er svaert at finde tid (og gode computere) til at kunne faa skrevet paa bloggen!
Coyhaique:
13/12: Igennem hele mit ophold i Coyhaique var regnvejr et stort problem og rigtig irreterende da mit hostel laa et par kilometer uden for centrum af Coyhaique. I dag var ingen undtagelse, men regnvejret startede heldigvis foerst da jeg var kommet hjem fra min gaatur.
Paa min gaatur saa jeg den flotte udsigt fra "Mirador del Rio Simpson". Hele vejen blev jeg forfulgt af en hjemloes hund, jeg fik raabt "No" til den flere gange, men den forstod det ikke rigtigt, den holdt sig bare paa laengere og laengere afsted, stigende efter antal "No" den fik raabt efter sig. Den haabede nok paa at kunne faa tigget sig til noget mad, men hvis jeg havde givet den noget, ville jeg ALDRIG have sluppet af med den.
Aftenen var ret speciel, fordi jeg var mutters alene paa mit hostel! December er ikke hoejsaeson i Coyhaique og alle de andre der havde vaeret paa hostelet da jeg ankom, var nu taget videre, saa den aften var jeg helt alene i en hytte langt ude i skoven. Det lyder uhyggeligt og det var det ogsaa lidt...
14/12: Endnu en dag hvor det stod ned i staenger. Jeg ville gerne besoege Puerto Aysen, en lille by i naerheden af Coyhaique, og da det regner naesten hver dag i Puerto Aysen, kunne jeg jo lige saa godt besoege den der. Det stod ned i staenger hele tiden mens jeg gik rundt i byen... Jeg fik set en stor orange bro, og saa noed jeg udsigten! Puerto Aysen var placeret imellem masser af bjerge, en flod der sneg sig forbi osv. Rigtig flot! Jeg havde haft nogle problemer med at koebe en flybillet fra Ushuaia - El Calafate saa da jeg saa et LAN-kontor (LAN = et flyselskab) taenkte jeg at jeg baade kunne faa ly for regnen og faa koebt min billet. To fluer med et smaek!
Det gik fint og jeg fik forklaret damen det hele og fik bl.a. stavet hele mit navn paa spansk + numrene i mit pas. Det var lige at huske tilbage til 1.g da bogstaverne skulle gennemgaaes, men det gik heldigvis meget godt.
Om aftenen da jeg var kommet hjem og havde lavet aftensmad sad jeg i faellesomraadet paa hostelet og laeste i min bog (Harry Potter 1 paa spansk, er gaaet i gang med 2eren nu) da der kom en ny gaest! Det var en colombiansk dame, Vicky. Hun snakkede engelsk, hun havde boet et par aar i Houston, men da jeg fortalte hende om mig selv og min rejse insisterede hun paa at vi kun skulle snakke spansk saa jeg kunne faa oevet en masse. Det gjorde vi saa. Vi snakkede om rejse, Danmark, Colombia, jul, en masse klassiske emner naar man lige moeder hinanden paa den maade. Hun snakkede saa om at hun igennem en kollega var kommet i kontakt med en ung chilener som gerne ville tage hende med ud paa en tour dagen efter, og hun spurgte om jeg ville med. Jeg taenkte at jeg lige saa godt kunne vaere "Yes-man" i den situation saa det fik vi aftalt
15/12: Tur til naertliggende nationalpark med Vicky, den unge chilenske kvinde og saa hendes kaereste. Vi kom afsted omkring klokken 11.
I loebet af dagen naaede vi foelgende:
- Villa Cerro Castillo. Flot natur - 3000 aar gamle haandtryk paa bjerg - spise sandwich i en bus som var lavet om til cafeteria.
- Saa den enorme Lago General Carrera.
- Koerte LANGT ind i bjergene af snoerklede og elendige veje, fordi den chilenske kvinde havde faaet anbefalet en tysk oelbrygger der boede derinde et sted. Vi fandt stedet og blev budt paa oel og blev vist rundt. Det var ret sjovt og autentisk, ogsaa at hoere tyskerens staerke tyske accent da han snakkede spansk. Han komplimenterede resten Danmark for Tuborg og Faxe, jeg kunne desvaerre ikke rigtig komplimenterer hans oel, mine smagsloeg ift. oel er nok for fordanskede, for chilerne var vild med den. Vicky fortalte senere at hun aldrig havde drukket oel foer, saa hun drak 2 slurke og byttede saa flasker med mig, da jeg havde toemt min. Det var da paent af hende....
- Om aftenen da vi kom tilbage til Coyhaique koerte vi ind og spise paa restaurant. Jeg havde kun 4000 CH tilbage i min pung og var nervoes om jeg nu havde penge nok, kiggede menuen igennem (var der nu noget billigt) osv. Det viste sig at vaere helt ubegrundet. Da regningen kom betalte Vicky, som om det var det mest naturlige i verden. Ja man skal lige vaenne sig til de sydamerikanske maader at goere tingene paa!
16/12: En stille og rolig dag. Jeg fik gaaet en tur ned til floden Coyhaique og fik besoegt kirkegaarden i Coyhaique. Det var helt vildt at se!!! Mange familier havde faaet deres egne private smaa "huse" hvor en eller flere var placeret. Kirkegaarden var enorm og alle - ALLE - grave havde helt friske blomster. Religionens betydning for den almene chilener stod virkelig klart da jeg stod der, det var faktisk ret overvaeldende at se hvordan man mindedes og aerede de doede.
17/12: Fly fra Coyhaique - Punta Arenas. Flyet var 1 time forsinket, en lang time at sidde og kigge ud i luften paa flyet, men afsted det kom vi. Da jeg kom til Punta Arenas gik jeg en lang tur langs vandet og saa skibe + skarv. Det var dejlig varmt og naesten ingen blaest, saa det varmede!
18/12: En dag hvor jeg ikke rigtig fik bedrevet noget. Jeg fik koebt min busbillet fra Punta Arenas - Ushuaia afgang den 20. klokken 09. Ellers fik jeg gaaet rundt i byen og skrevet lidt hjem, det var stille og roligt. Dagen gik mest af alt med knap saa meget, fordi jeg havde undersoegt meget muligheden for at komme ind og se Hobitten som gik sidste dag den 18... Men det blev ikke til noget da alt var udsolgt og saa blev dagen ikke brugt til saa meget.
19/12: Udflugt til Pali Aike. Jeg havde virkelig set frem til denne tur til nationalparken Pali Aike. Det regnede en del da guiden og chauffoeren kom og hentede mig paa hostelet men jeg overvejede ikke hvilke konsekvenser regnen ville faa for dagens forloeb. Vi fik hentet de 2 andre passagere (2 aeldre franske damer) og koerte afsted. Det var en rigtig lang og opslidende tur ud til Pali Aike. 1,5 - 2 timers tid paa almindelig vej og cirka 2 timer paa rigtig daarlig grusvej, saa alt hoppede og dansede. Men endelig ankom vi, og fik koebt vores billet hos vagterne til nationalparken, nu skulle vi kun koere 4-5 km foer vi kom ind i selve nationalparken hvor alle de ting vi skulle se laa. Men.... Saa langt kom vi ikke, 2-3 km foer selve parken, laa der nemlig saa meget mudder / vand paa vejen at guiden paa forhaand opgav at koere derind, saa det var bare tilbage igen... UDTUR....!!!
Guiden foreslag saa en byrundvisnig, men det var der ingen af os der havde lyst til, han foreslog i stedet pingvinkolonien Seno Otway og der kom vi hen (der kunne ligges 2 timer paa grusvej til HVER VEJ).
Jeg har nu skrevet til bureauet der stod for turen, om det er muligt jeg kan komme paa en tur til Pali Aike naar jeg kommer tilbage til Punta Arenas den 5. januar, da turen til Pali Aike er meget dyrere end turen til Seno Otway. Kryds fingre for at det lykkedes!
Det var alt for nu, i morgen tager jeg som sagt videre til Ushuaia hvor jeg bliver indtil den 23. hvor jeg flyver til El Calafate og tager bussen fra lufthavnen til El Chalten, hvor jeg skal holde jul!
Hasta luego!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar