onsdag den 12. december 2012

Bariloche - Puerto Montt - Coyhaique

Saa kommer der endnu en opdatering paa hvad jeg har bedrevet de sidste dage:

07/12: Efter heldagsturen til Los Siete Lagos mente jeg at det var tid til en afslapnings/planlaegningsdag. Jeg skulle ned paa busterminalen og koebe en billet til Villa la Angostura hvor jeg ville vaere en dag og tage videre til Puerto Montt i Chile. Men saadan gik det ikke... Da jeg kom ned paa busterminalen, gik jeg rundt til de forskellige firmaer som koerte til Villa la Angostura. Alle jeg spurgte sendte mig dog videre til et selskab, Albus. Jeg gik hen og spurgte om en billet og alt var udsolgt til dagen efter... Naa.... Saa skulle jeg tage en beslutning. Blive en dag mere i Bariloche og (maaske) komme til Villa la Angostura eller tage direkte til Puerto Montt. Jeg valgte at saa villere jeg hellere tage direkte til Puerto Montt. Jeg fik koebt billetten og aftenen gik med at pakke tasken og faa koebt snacks og vand til busturen.

08/12: Bustur fra Bariloche - Puerto Montt. Bussen var for foerste gang i loebet af denne tur ankomme til stationen i god tid. Jeg var ankommet til busstationen ca. en time  foer afgang (afgang klokken 08), det viste sig at skulle vaere rigtig lang tid.
To af de ting som har irreteret / paavirket mig mest indtil videre i min rejse i Sydamerika skulle nemlig vise sig at vaere tilstede paa stationen denne morgen. Meget (!!!!) fattige tiggere / saelgere af skrammel + hjemloese hunde. En meget gammel dame med slidt og ildelugtende toej, skiftede mellem taktikken at sidde paa en baenk med bukket hoved og haanden holdt frem og saa at gaa aggresivt rundt til hver baenk og staa og raabe / udskaelde den paagaeldende person for ikke at ville give hende noget. ALLE ignorerede hende fuldstaendig, som om hun var luft. Jeg har ikke foer oplevet den form for tiggeri, saa jeg saa maaske en smule nervoes ud. I hvert fald skulle jeg have den helt store tur, foer hun gik videre. Jeg har en teori om at hun kom saa tidligt, fordi senere paa dagen ville politiet fjerne hende, saa tidlig morgen var denne gamle kaellings "happy hour".
De hjemloese hunde er ogsaa et reelt problem i Argentina og lidt i Chile. Jeg laeste i en artikel i en avis i Neuquen, at forholdet hund/menneske i Bariloche var 1 hund pr. 2 mennesker. Dette forhold skulle ifoelge regeringen vaere 1 hund pr. 10 mennesker. Jeg har endnu ikke haft de store problemer med dem, det eneste der har vaeret har vaeret en ejet hund som snappede efter mine ben. Jeg synes bare det er saa trist at saa mange hunde skal have den skaebne. Jeg har set flere hunde med braekkede ben, som hoppede rundt, paa busturen fra Puerto Montt - lufthavnen saa jeg en doed hund ligge i vejkanten som nogle fugle var gaaet i gang med. Jeg haaber virkelig at man finder en loesning paa det, for det er virkelig ikke godt for nogen!

Jeg ankom til Puerto Montt omkring klokken 15 og havde ikke fundet husly foer ankomsten. Med det samme jeg steg ud kom en aeldre chilensk dame og spurgte om jeg havde brug for husly. Det havde jeg jo, saa jeg tog med hende i en taxi hen til hendes hus. Det saa fint ud og var billigt, saa det blev der jeg skulle bo de naeste dage. Mit vaerelse havde et lille fjernsyn med masser af kanaler, saa resten af aftenen gik med at se fodbold og jeg naaede ogsaa at se Mikkel Kessler vinde over Mcgee (kan ikke huske om det var den 08 eller den 09).

09/12: Denne dag gik med byvandring. Jeg fik gaaet promenaden ud til vandet tyndt og naaede at se:
- Angelmo et vildt fiske et marked, med MEGET friske fisk, store krabber, pakkede plaeksprutter og en masse fisk jeg ikke aner navnet paa.
Et kunsthaandvaerksmarked som var utrolig flot. Alle slags toej, hatte, huer. Bogstavelig talt alt muligt handlavet i trae osv. Utrolig flot og jeg fik koebt mine foerste sourvenirs + en hue til naar det bliver koldt i Ildlandet (haha).
Jeg fik ogsaa set flere historiske og kunstneriske skulpturer langs havnefronten. Blandt andet et absurd udseende ungt par.
Sidst paa dagen fik jeg skrevet lidt hjem og bestilt en heldagstur dagen efter til oen Chiloe.

10/12: Udflugt til Chiloe.
Klokken 08 blev jeg hentet af tourbussen. Guiden var en rigtig karasmatisk og varm middelaldrende chilensk mand som smilede over hele hovedet. Jeg kom ind i tourbussen og fik en plads ved siden af en aeldre señora.
Vi koerte rundt i byen og hentede folk ved de forskellige hostels / hoteller. Da bussen var fyldt var der 12 chilenere, 2 mexicanere og 1 dansk turist. For at komme over til Chiloe skulle vi med en faerge der samlede en masse biler, lastbiler osv. op.
Selve turen til oen var ganske fin. Vi var rundt i byerne Ancud og Castro, hvor vi fik set nogle flotte pladser, store kirker og huse bygget paa paele (grundet tidevandsforskellen) og endnu et marked med mange flotte ting. Det var dog ikke saa meget turen rundt paa oen, men naermere personerne og oplevelserne med dem der gjorde Chiloe til en stor oplevelse.
1. Vi skulle spise almuerzo (middagsmad) paa en restaurant i Castro. Jeg fik menukortet og et par dage forinden havde jeg paa en restaurant i Puerto Montt bestilt boef, en boef jeg bestemt ikke var imponeret af. Derfor taenkte jeg at jeg ville proeve noget fisk. Jeg forstod ikke meget af hvad der stod i menukortet, men da de to piger jeg sad ved bord med bestilte noget der havde med fisk at goere, taenkte jeg at det maatte vaere ganske tilforladeligt. Maaske en lille fiskefilet eller noget... Jeg troede rigtig meget forkert....
Da tjeneren kommer med maden er det en suppe. Men ikke bare en suppe. Den vildeste "alt-fisk-vi-kunne-finde-suppe". Den var MEGET staerk og kan faktisk kun gengive muslinger og noget der smagte som laks, ellers lignede det meste blaeksprutte og resten toer jeg ikke taenke paa. Men jeg spiste op! Og var stolt som en pave da jeg fik slugt den sidste mundfuld.
2. Da vi kom videre hen paa et marked, satte guiden sig til at spille noget chilensk folkemusik sammen med en lokal. Vi staar og kigger paa og tager nogle billeder (som de gode turister vi er) men pludselig kommer en dame fra vores hold og spoerger mig om jeg ikke vil danse. Paa bedste danske vis kommer jeg med et toevende "aaaarh.... No s.." og jeg naar ikke engang dertil foer jeg staar og danser til chilensk folkemusik. Tungen lige i munden men det gik!
3. Paa vej hjem fra Chiloe begyndte den aeldre dame at lukke op og snakke. Tror vi snakkede (spansk, hun kunne ikke et ord engelsk) i 1,5 - 2 timer. Vi naaede at snakke om religion, folks mentalitet i forskellige regioner, kirker, familie, rejse osv. Da vi var ved at naa hen til Puerto Montt tog hun pludselig et stykke papir frem og skrev hendes soens navn, telefon og sit eget navn. Vi snakkede om at jeg skulle til Coyhaique og da hendes soen boede der ville hun give mig hans navn og telefonnummer saa jeg kunne ringe hvis der skete noget. Som alle andre aeldre sydamerikanske kvinder jeg har snakket med indtil videre er jeg med mine 19 aar meget lille (chiquidito), saa hun var nok meget bekymret for mig.
4. Da vi skulle hen paa faergen var der lidt ventetid. Pludselig tager tourguiden sin mikrofon og sender den ned gennem bussen. Den stopper ved mig og jeg taenker jeg skal sende den videre... Men saa siger guiden at jeg skal synge og paa bedste chilenske vis begynder alle at raabe "Que cante, Que cante" (syng, syng, syng). Min foerste indskydelse var at synge "Der er et yndigt land" saa paa en chilensk faerge en mandag aften sad jeg og sang (foerste gang jeg synger alene for et "publikum") "Der er et yndigt land". Jeg ved ikke hvor godt det loed, men da jeg var faerdig, gik de helt amok. "DINAMARCA, DINAMARCA". Rigtig sjovt og fedt!
Derefter mente de at de skulle synge den chilenske nationalsang og saa fik de ellers skraalet den igennem. Resten af turen paa faergen og turen indtil Puerto Montt blev der spillet rigtig hoejt musik, hvor alle i bussen klappede og hoppede og dansede. Det er helt klart indtil videre den sjoveste oplevelse jeg har haft paa denne tur!

11/12: Fly fra Puerto Montt - Coyhaique. Jeg kom fint afsted fra mit hospedaje i Puerto Montt (5 min gang fra busterminalen) og kom med en bus ud til lufthavnen. Jeg var i lufthavnen omkring klokken 10 og skulle foerste vaere tjekket ind klokken 14 saa jeg brugte ventetiden paa at laese lidt. I lufthavnen spillede man klassiske julemelodier "Santa Claus is coming to town" "Im dreaming of a white Christmas" og det gik op for mig at det var foerste gang at jeg i december hoerte julesange. Hvor underligt!
Jeg kom fint med flyet fra Puerto Montt - Coyhaique, desvaerre var der helt overskyet saa jeg kunne ikke se noget som helst nede paa jorden.
Da jeg ankom til Coyhaique var jeg en smule usikker paa mit hostel. Jeg havde skrevet til dem 2 dage forinden (paa engelsk) men deres svar var saa elendigt formuleret at jeg ikke forstod om jeg havde faaet reserveret et vaerelse eller ej. Da jeg var blevet transportet hen til hostelet, viste det sig at de ikke havde skrevet min reservation ned, men der var masser af plads saa jeg fik en seng.
Da jeg ankom til Coyhaique regnede det ogsaa rigtig meget, saa jeg opgav at gaa paa turistkontoret inde i byen. Mit hostel ligger inde i en skov, og er et rigtig "rustikt" sted. Alt er i trae og det er rigtig flot og hyggeligt.
12/12: I dag har jeg spist morgenmad, laest en smule i min bog. Og brugt 1 time paa at skrive denne blog, fordi computeren paa hostelet er meget, meget, meget langsom.
Jeg regner med at gaa ind til byen i dag og faa set mig lidt omkring. Paa mandag skal jeg flyve til Punta Arenas. Nu maa vi se hvornaar jeg faar skrevet den naeste blog. Hyg jer indtil da!

Hasta luego!


1 kommentar:

  1. Hvor lyder det bare fantastisk! Jeg blev dog en smule ked af at høre det med de stakkels hunde, det lyder som lidt af et problem, også selvom at de måske ikke bider mennesker.
    Jeg ville vildt gerne have hørt dig synge Der er et yndigt land haha, det må have været en skøn oplevelse! Og hvor var det fedt at du sad og talte med damen på spansk i så lang tid. Du bliver jo sindsygt dygtig til det!
    Ihvertfald er det godt at høre at du stadig har det godt og oplever en masse. Knus herfra!

    SvarSlet