Her foelger endnu en opdatering, som kommer til at indeholde mange dage (igen). Det er svaert at finde tid (og gode computere) til at kunne faa skrevet paa bloggen!
Coyhaique:
13/12: Igennem hele mit ophold i Coyhaique var regnvejr et stort problem og rigtig irreterende da mit hostel laa et par kilometer uden for centrum af Coyhaique. I dag var ingen undtagelse, men regnvejret startede heldigvis foerst da jeg var kommet hjem fra min gaatur.
Paa min gaatur saa jeg den flotte udsigt fra "Mirador del Rio Simpson". Hele vejen blev jeg forfulgt af en hjemloes hund, jeg fik raabt "No" til den flere gange, men den forstod det ikke rigtigt, den holdt sig bare paa laengere og laengere afsted, stigende efter antal "No" den fik raabt efter sig. Den haabede nok paa at kunne faa tigget sig til noget mad, men hvis jeg havde givet den noget, ville jeg ALDRIG have sluppet af med den.
Aftenen var ret speciel, fordi jeg var mutters alene paa mit hostel! December er ikke hoejsaeson i Coyhaique og alle de andre der havde vaeret paa hostelet da jeg ankom, var nu taget videre, saa den aften var jeg helt alene i en hytte langt ude i skoven. Det lyder uhyggeligt og det var det ogsaa lidt...
14/12: Endnu en dag hvor det stod ned i staenger. Jeg ville gerne besoege Puerto Aysen, en lille by i naerheden af Coyhaique, og da det regner naesten hver dag i Puerto Aysen, kunne jeg jo lige saa godt besoege den der. Det stod ned i staenger hele tiden mens jeg gik rundt i byen... Jeg fik set en stor orange bro, og saa noed jeg udsigten! Puerto Aysen var placeret imellem masser af bjerge, en flod der sneg sig forbi osv. Rigtig flot! Jeg havde haft nogle problemer med at koebe en flybillet fra Ushuaia - El Calafate saa da jeg saa et LAN-kontor (LAN = et flyselskab) taenkte jeg at jeg baade kunne faa ly for regnen og faa koebt min billet. To fluer med et smaek!
Det gik fint og jeg fik forklaret damen det hele og fik bl.a. stavet hele mit navn paa spansk + numrene i mit pas. Det var lige at huske tilbage til 1.g da bogstaverne skulle gennemgaaes, men det gik heldigvis meget godt.
Om aftenen da jeg var kommet hjem og havde lavet aftensmad sad jeg i faellesomraadet paa hostelet og laeste i min bog (Harry Potter 1 paa spansk, er gaaet i gang med 2eren nu) da der kom en ny gaest! Det var en colombiansk dame, Vicky. Hun snakkede engelsk, hun havde boet et par aar i Houston, men da jeg fortalte hende om mig selv og min rejse insisterede hun paa at vi kun skulle snakke spansk saa jeg kunne faa oevet en masse. Det gjorde vi saa. Vi snakkede om rejse, Danmark, Colombia, jul, en masse klassiske emner naar man lige moeder hinanden paa den maade. Hun snakkede saa om at hun igennem en kollega var kommet i kontakt med en ung chilener som gerne ville tage hende med ud paa en tour dagen efter, og hun spurgte om jeg ville med. Jeg taenkte at jeg lige saa godt kunne vaere "Yes-man" i den situation saa det fik vi aftalt
15/12: Tur til naertliggende nationalpark med Vicky, den unge chilenske kvinde og saa hendes kaereste. Vi kom afsted omkring klokken 11.
I loebet af dagen naaede vi foelgende:
- Villa Cerro Castillo. Flot natur - 3000 aar gamle haandtryk paa bjerg - spise sandwich i en bus som var lavet om til cafeteria.
- Saa den enorme Lago General Carrera.
- Koerte LANGT ind i bjergene af snoerklede og elendige veje, fordi den chilenske kvinde havde faaet anbefalet en tysk oelbrygger der boede derinde et sted. Vi fandt stedet og blev budt paa oel og blev vist rundt. Det var ret sjovt og autentisk, ogsaa at hoere tyskerens staerke tyske accent da han snakkede spansk. Han komplimenterede resten Danmark for Tuborg og Faxe, jeg kunne desvaerre ikke rigtig komplimenterer hans oel, mine smagsloeg ift. oel er nok for fordanskede, for chilerne var vild med den. Vicky fortalte senere at hun aldrig havde drukket oel foer, saa hun drak 2 slurke og byttede saa flasker med mig, da jeg havde toemt min. Det var da paent af hende....
- Om aftenen da vi kom tilbage til Coyhaique koerte vi ind og spise paa restaurant. Jeg havde kun 4000 CH tilbage i min pung og var nervoes om jeg nu havde penge nok, kiggede menuen igennem (var der nu noget billigt) osv. Det viste sig at vaere helt ubegrundet. Da regningen kom betalte Vicky, som om det var det mest naturlige i verden. Ja man skal lige vaenne sig til de sydamerikanske maader at goere tingene paa!
16/12: En stille og rolig dag. Jeg fik gaaet en tur ned til floden Coyhaique og fik besoegt kirkegaarden i Coyhaique. Det var helt vildt at se!!! Mange familier havde faaet deres egne private smaa "huse" hvor en eller flere var placeret. Kirkegaarden var enorm og alle - ALLE - grave havde helt friske blomster. Religionens betydning for den almene chilener stod virkelig klart da jeg stod der, det var faktisk ret overvaeldende at se hvordan man mindedes og aerede de doede.
17/12: Fly fra Coyhaique - Punta Arenas. Flyet var 1 time forsinket, en lang time at sidde og kigge ud i luften paa flyet, men afsted det kom vi. Da jeg kom til Punta Arenas gik jeg en lang tur langs vandet og saa skibe + skarv. Det var dejlig varmt og naesten ingen blaest, saa det varmede!
18/12: En dag hvor jeg ikke rigtig fik bedrevet noget. Jeg fik koebt min busbillet fra Punta Arenas - Ushuaia afgang den 20. klokken 09. Ellers fik jeg gaaet rundt i byen og skrevet lidt hjem, det var stille og roligt. Dagen gik mest af alt med knap saa meget, fordi jeg havde undersoegt meget muligheden for at komme ind og se Hobitten som gik sidste dag den 18... Men det blev ikke til noget da alt var udsolgt og saa blev dagen ikke brugt til saa meget.
19/12: Udflugt til Pali Aike. Jeg havde virkelig set frem til denne tur til nationalparken Pali Aike. Det regnede en del da guiden og chauffoeren kom og hentede mig paa hostelet men jeg overvejede ikke hvilke konsekvenser regnen ville faa for dagens forloeb. Vi fik hentet de 2 andre passagere (2 aeldre franske damer) og koerte afsted. Det var en rigtig lang og opslidende tur ud til Pali Aike. 1,5 - 2 timers tid paa almindelig vej og cirka 2 timer paa rigtig daarlig grusvej, saa alt hoppede og dansede. Men endelig ankom vi, og fik koebt vores billet hos vagterne til nationalparken, nu skulle vi kun koere 4-5 km foer vi kom ind i selve nationalparken hvor alle de ting vi skulle se laa. Men.... Saa langt kom vi ikke, 2-3 km foer selve parken, laa der nemlig saa meget mudder / vand paa vejen at guiden paa forhaand opgav at koere derind, saa det var bare tilbage igen... UDTUR....!!!
Guiden foreslag saa en byrundvisnig, men det var der ingen af os der havde lyst til, han foreslog i stedet pingvinkolonien Seno Otway og der kom vi hen (der kunne ligges 2 timer paa grusvej til HVER VEJ).
Jeg har nu skrevet til bureauet der stod for turen, om det er muligt jeg kan komme paa en tur til Pali Aike naar jeg kommer tilbage til Punta Arenas den 5. januar, da turen til Pali Aike er meget dyrere end turen til Seno Otway. Kryds fingre for at det lykkedes!
Det var alt for nu, i morgen tager jeg som sagt videre til Ushuaia hvor jeg bliver indtil den 23. hvor jeg flyver til El Calafate og tager bussen fra lufthavnen til El Chalten, hvor jeg skal holde jul!
Hasta luego!
onsdag den 19. december 2012
onsdag den 12. december 2012
Bariloche - Puerto Montt - Coyhaique
Saa kommer der endnu en opdatering paa hvad jeg har bedrevet de sidste dage:
07/12: Efter heldagsturen til Los Siete Lagos mente jeg at det var tid til en afslapnings/planlaegningsdag. Jeg skulle ned paa busterminalen og koebe en billet til Villa la Angostura hvor jeg ville vaere en dag og tage videre til Puerto Montt i Chile. Men saadan gik det ikke... Da jeg kom ned paa busterminalen, gik jeg rundt til de forskellige firmaer som koerte til Villa la Angostura. Alle jeg spurgte sendte mig dog videre til et selskab, Albus. Jeg gik hen og spurgte om en billet og alt var udsolgt til dagen efter... Naa.... Saa skulle jeg tage en beslutning. Blive en dag mere i Bariloche og (maaske) komme til Villa la Angostura eller tage direkte til Puerto Montt. Jeg valgte at saa villere jeg hellere tage direkte til Puerto Montt. Jeg fik koebt billetten og aftenen gik med at pakke tasken og faa koebt snacks og vand til busturen.
08/12: Bustur fra Bariloche - Puerto Montt. Bussen var for foerste gang i loebet af denne tur ankomme til stationen i god tid. Jeg var ankommet til busstationen ca. en time foer afgang (afgang klokken 08), det viste sig at skulle vaere rigtig lang tid.
To af de ting som har irreteret / paavirket mig mest indtil videre i min rejse i Sydamerika skulle nemlig vise sig at vaere tilstede paa stationen denne morgen. Meget (!!!!) fattige tiggere / saelgere af skrammel + hjemloese hunde. En meget gammel dame med slidt og ildelugtende toej, skiftede mellem taktikken at sidde paa en baenk med bukket hoved og haanden holdt frem og saa at gaa aggresivt rundt til hver baenk og staa og raabe / udskaelde den paagaeldende person for ikke at ville give hende noget. ALLE ignorerede hende fuldstaendig, som om hun var luft. Jeg har ikke foer oplevet den form for tiggeri, saa jeg saa maaske en smule nervoes ud. I hvert fald skulle jeg have den helt store tur, foer hun gik videre. Jeg har en teori om at hun kom saa tidligt, fordi senere paa dagen ville politiet fjerne hende, saa tidlig morgen var denne gamle kaellings "happy hour".
De hjemloese hunde er ogsaa et reelt problem i Argentina og lidt i Chile. Jeg laeste i en artikel i en avis i Neuquen, at forholdet hund/menneske i Bariloche var 1 hund pr. 2 mennesker. Dette forhold skulle ifoelge regeringen vaere 1 hund pr. 10 mennesker. Jeg har endnu ikke haft de store problemer med dem, det eneste der har vaeret har vaeret en ejet hund som snappede efter mine ben. Jeg synes bare det er saa trist at saa mange hunde skal have den skaebne. Jeg har set flere hunde med braekkede ben, som hoppede rundt, paa busturen fra Puerto Montt - lufthavnen saa jeg en doed hund ligge i vejkanten som nogle fugle var gaaet i gang med. Jeg haaber virkelig at man finder en loesning paa det, for det er virkelig ikke godt for nogen!
Jeg ankom til Puerto Montt omkring klokken 15 og havde ikke fundet husly foer ankomsten. Med det samme jeg steg ud kom en aeldre chilensk dame og spurgte om jeg havde brug for husly. Det havde jeg jo, saa jeg tog med hende i en taxi hen til hendes hus. Det saa fint ud og var billigt, saa det blev der jeg skulle bo de naeste dage. Mit vaerelse havde et lille fjernsyn med masser af kanaler, saa resten af aftenen gik med at se fodbold og jeg naaede ogsaa at se Mikkel Kessler vinde over Mcgee (kan ikke huske om det var den 08 eller den 09).
09/12: Denne dag gik med byvandring. Jeg fik gaaet promenaden ud til vandet tyndt og naaede at se:
- Angelmo et vildt fiske et marked, med MEGET friske fisk, store krabber, pakkede plaeksprutter og en masse fisk jeg ikke aner navnet paa.
Et kunsthaandvaerksmarked som var utrolig flot. Alle slags toej, hatte, huer. Bogstavelig talt alt muligt handlavet i trae osv. Utrolig flot og jeg fik koebt mine foerste sourvenirs + en hue til naar det bliver koldt i Ildlandet (haha).
Jeg fik ogsaa set flere historiske og kunstneriske skulpturer langs havnefronten. Blandt andet et absurd udseende ungt par.
Sidst paa dagen fik jeg skrevet lidt hjem og bestilt en heldagstur dagen efter til oen Chiloe.
10/12: Udflugt til Chiloe.
Klokken 08 blev jeg hentet af tourbussen. Guiden var en rigtig karasmatisk og varm middelaldrende chilensk mand som smilede over hele hovedet. Jeg kom ind i tourbussen og fik en plads ved siden af en aeldre señora.
Vi koerte rundt i byen og hentede folk ved de forskellige hostels / hoteller. Da bussen var fyldt var der 12 chilenere, 2 mexicanere og 1 dansk turist. For at komme over til Chiloe skulle vi med en faerge der samlede en masse biler, lastbiler osv. op.
Selve turen til oen var ganske fin. Vi var rundt i byerne Ancud og Castro, hvor vi fik set nogle flotte pladser, store kirker og huse bygget paa paele (grundet tidevandsforskellen) og endnu et marked med mange flotte ting. Det var dog ikke saa meget turen rundt paa oen, men naermere personerne og oplevelserne med dem der gjorde Chiloe til en stor oplevelse.
1. Vi skulle spise almuerzo (middagsmad) paa en restaurant i Castro. Jeg fik menukortet og et par dage forinden havde jeg paa en restaurant i Puerto Montt bestilt boef, en boef jeg bestemt ikke var imponeret af. Derfor taenkte jeg at jeg ville proeve noget fisk. Jeg forstod ikke meget af hvad der stod i menukortet, men da de to piger jeg sad ved bord med bestilte noget der havde med fisk at goere, taenkte jeg at det maatte vaere ganske tilforladeligt. Maaske en lille fiskefilet eller noget... Jeg troede rigtig meget forkert....
Da tjeneren kommer med maden er det en suppe. Men ikke bare en suppe. Den vildeste "alt-fisk-vi-kunne-finde-suppe". Den var MEGET staerk og kan faktisk kun gengive muslinger og noget der smagte som laks, ellers lignede det meste blaeksprutte og resten toer jeg ikke taenke paa. Men jeg spiste op! Og var stolt som en pave da jeg fik slugt den sidste mundfuld.
2. Da vi kom videre hen paa et marked, satte guiden sig til at spille noget chilensk folkemusik sammen med en lokal. Vi staar og kigger paa og tager nogle billeder (som de gode turister vi er) men pludselig kommer en dame fra vores hold og spoerger mig om jeg ikke vil danse. Paa bedste danske vis kommer jeg med et toevende "aaaarh.... No s.." og jeg naar ikke engang dertil foer jeg staar og danser til chilensk folkemusik. Tungen lige i munden men det gik!
3. Paa vej hjem fra Chiloe begyndte den aeldre dame at lukke op og snakke. Tror vi snakkede (spansk, hun kunne ikke et ord engelsk) i 1,5 - 2 timer. Vi naaede at snakke om religion, folks mentalitet i forskellige regioner, kirker, familie, rejse osv. Da vi var ved at naa hen til Puerto Montt tog hun pludselig et stykke papir frem og skrev hendes soens navn, telefon og sit eget navn. Vi snakkede om at jeg skulle til Coyhaique og da hendes soen boede der ville hun give mig hans navn og telefonnummer saa jeg kunne ringe hvis der skete noget. Som alle andre aeldre sydamerikanske kvinder jeg har snakket med indtil videre er jeg med mine 19 aar meget lille (chiquidito), saa hun var nok meget bekymret for mig.
4. Da vi skulle hen paa faergen var der lidt ventetid. Pludselig tager tourguiden sin mikrofon og sender den ned gennem bussen. Den stopper ved mig og jeg taenker jeg skal sende den videre... Men saa siger guiden at jeg skal synge og paa bedste chilenske vis begynder alle at raabe "Que cante, Que cante" (syng, syng, syng). Min foerste indskydelse var at synge "Der er et yndigt land" saa paa en chilensk faerge en mandag aften sad jeg og sang (foerste gang jeg synger alene for et "publikum") "Der er et yndigt land". Jeg ved ikke hvor godt det loed, men da jeg var faerdig, gik de helt amok. "DINAMARCA, DINAMARCA". Rigtig sjovt og fedt!
Derefter mente de at de skulle synge den chilenske nationalsang og saa fik de ellers skraalet den igennem. Resten af turen paa faergen og turen indtil Puerto Montt blev der spillet rigtig hoejt musik, hvor alle i bussen klappede og hoppede og dansede. Det er helt klart indtil videre den sjoveste oplevelse jeg har haft paa denne tur!
11/12: Fly fra Puerto Montt - Coyhaique. Jeg kom fint afsted fra mit hospedaje i Puerto Montt (5 min gang fra busterminalen) og kom med en bus ud til lufthavnen. Jeg var i lufthavnen omkring klokken 10 og skulle foerste vaere tjekket ind klokken 14 saa jeg brugte ventetiden paa at laese lidt. I lufthavnen spillede man klassiske julemelodier "Santa Claus is coming to town" "Im dreaming of a white Christmas" og det gik op for mig at det var foerste gang at jeg i december hoerte julesange. Hvor underligt!
Jeg kom fint med flyet fra Puerto Montt - Coyhaique, desvaerre var der helt overskyet saa jeg kunne ikke se noget som helst nede paa jorden.
Da jeg ankom til Coyhaique var jeg en smule usikker paa mit hostel. Jeg havde skrevet til dem 2 dage forinden (paa engelsk) men deres svar var saa elendigt formuleret at jeg ikke forstod om jeg havde faaet reserveret et vaerelse eller ej. Da jeg var blevet transportet hen til hostelet, viste det sig at de ikke havde skrevet min reservation ned, men der var masser af plads saa jeg fik en seng.
Da jeg ankom til Coyhaique regnede det ogsaa rigtig meget, saa jeg opgav at gaa paa turistkontoret inde i byen. Mit hostel ligger inde i en skov, og er et rigtig "rustikt" sted. Alt er i trae og det er rigtig flot og hyggeligt.
12/12: I dag har jeg spist morgenmad, laest en smule i min bog. Og brugt 1 time paa at skrive denne blog, fordi computeren paa hostelet er meget, meget, meget langsom.
Jeg regner med at gaa ind til byen i dag og faa set mig lidt omkring. Paa mandag skal jeg flyve til Punta Arenas. Nu maa vi se hvornaar jeg faar skrevet den naeste blog. Hyg jer indtil da!
Hasta luego!
07/12: Efter heldagsturen til Los Siete Lagos mente jeg at det var tid til en afslapnings/planlaegningsdag. Jeg skulle ned paa busterminalen og koebe en billet til Villa la Angostura hvor jeg ville vaere en dag og tage videre til Puerto Montt i Chile. Men saadan gik det ikke... Da jeg kom ned paa busterminalen, gik jeg rundt til de forskellige firmaer som koerte til Villa la Angostura. Alle jeg spurgte sendte mig dog videre til et selskab, Albus. Jeg gik hen og spurgte om en billet og alt var udsolgt til dagen efter... Naa.... Saa skulle jeg tage en beslutning. Blive en dag mere i Bariloche og (maaske) komme til Villa la Angostura eller tage direkte til Puerto Montt. Jeg valgte at saa villere jeg hellere tage direkte til Puerto Montt. Jeg fik koebt billetten og aftenen gik med at pakke tasken og faa koebt snacks og vand til busturen.
08/12: Bustur fra Bariloche - Puerto Montt. Bussen var for foerste gang i loebet af denne tur ankomme til stationen i god tid. Jeg var ankommet til busstationen ca. en time foer afgang (afgang klokken 08), det viste sig at skulle vaere rigtig lang tid.
To af de ting som har irreteret / paavirket mig mest indtil videre i min rejse i Sydamerika skulle nemlig vise sig at vaere tilstede paa stationen denne morgen. Meget (!!!!) fattige tiggere / saelgere af skrammel + hjemloese hunde. En meget gammel dame med slidt og ildelugtende toej, skiftede mellem taktikken at sidde paa en baenk med bukket hoved og haanden holdt frem og saa at gaa aggresivt rundt til hver baenk og staa og raabe / udskaelde den paagaeldende person for ikke at ville give hende noget. ALLE ignorerede hende fuldstaendig, som om hun var luft. Jeg har ikke foer oplevet den form for tiggeri, saa jeg saa maaske en smule nervoes ud. I hvert fald skulle jeg have den helt store tur, foer hun gik videre. Jeg har en teori om at hun kom saa tidligt, fordi senere paa dagen ville politiet fjerne hende, saa tidlig morgen var denne gamle kaellings "happy hour".
De hjemloese hunde er ogsaa et reelt problem i Argentina og lidt i Chile. Jeg laeste i en artikel i en avis i Neuquen, at forholdet hund/menneske i Bariloche var 1 hund pr. 2 mennesker. Dette forhold skulle ifoelge regeringen vaere 1 hund pr. 10 mennesker. Jeg har endnu ikke haft de store problemer med dem, det eneste der har vaeret har vaeret en ejet hund som snappede efter mine ben. Jeg synes bare det er saa trist at saa mange hunde skal have den skaebne. Jeg har set flere hunde med braekkede ben, som hoppede rundt, paa busturen fra Puerto Montt - lufthavnen saa jeg en doed hund ligge i vejkanten som nogle fugle var gaaet i gang med. Jeg haaber virkelig at man finder en loesning paa det, for det er virkelig ikke godt for nogen!
Jeg ankom til Puerto Montt omkring klokken 15 og havde ikke fundet husly foer ankomsten. Med det samme jeg steg ud kom en aeldre chilensk dame og spurgte om jeg havde brug for husly. Det havde jeg jo, saa jeg tog med hende i en taxi hen til hendes hus. Det saa fint ud og var billigt, saa det blev der jeg skulle bo de naeste dage. Mit vaerelse havde et lille fjernsyn med masser af kanaler, saa resten af aftenen gik med at se fodbold og jeg naaede ogsaa at se Mikkel Kessler vinde over Mcgee (kan ikke huske om det var den 08 eller den 09).
09/12: Denne dag gik med byvandring. Jeg fik gaaet promenaden ud til vandet tyndt og naaede at se:
- Angelmo et vildt fiske et marked, med MEGET friske fisk, store krabber, pakkede plaeksprutter og en masse fisk jeg ikke aner navnet paa.
Et kunsthaandvaerksmarked som var utrolig flot. Alle slags toej, hatte, huer. Bogstavelig talt alt muligt handlavet i trae osv. Utrolig flot og jeg fik koebt mine foerste sourvenirs + en hue til naar det bliver koldt i Ildlandet (haha).
Jeg fik ogsaa set flere historiske og kunstneriske skulpturer langs havnefronten. Blandt andet et absurd udseende ungt par.
Sidst paa dagen fik jeg skrevet lidt hjem og bestilt en heldagstur dagen efter til oen Chiloe.
10/12: Udflugt til Chiloe.
Klokken 08 blev jeg hentet af tourbussen. Guiden var en rigtig karasmatisk og varm middelaldrende chilensk mand som smilede over hele hovedet. Jeg kom ind i tourbussen og fik en plads ved siden af en aeldre señora.
Vi koerte rundt i byen og hentede folk ved de forskellige hostels / hoteller. Da bussen var fyldt var der 12 chilenere, 2 mexicanere og 1 dansk turist. For at komme over til Chiloe skulle vi med en faerge der samlede en masse biler, lastbiler osv. op.
Selve turen til oen var ganske fin. Vi var rundt i byerne Ancud og Castro, hvor vi fik set nogle flotte pladser, store kirker og huse bygget paa paele (grundet tidevandsforskellen) og endnu et marked med mange flotte ting. Det var dog ikke saa meget turen rundt paa oen, men naermere personerne og oplevelserne med dem der gjorde Chiloe til en stor oplevelse.
1. Vi skulle spise almuerzo (middagsmad) paa en restaurant i Castro. Jeg fik menukortet og et par dage forinden havde jeg paa en restaurant i Puerto Montt bestilt boef, en boef jeg bestemt ikke var imponeret af. Derfor taenkte jeg at jeg ville proeve noget fisk. Jeg forstod ikke meget af hvad der stod i menukortet, men da de to piger jeg sad ved bord med bestilte noget der havde med fisk at goere, taenkte jeg at det maatte vaere ganske tilforladeligt. Maaske en lille fiskefilet eller noget... Jeg troede rigtig meget forkert....
Da tjeneren kommer med maden er det en suppe. Men ikke bare en suppe. Den vildeste "alt-fisk-vi-kunne-finde-suppe". Den var MEGET staerk og kan faktisk kun gengive muslinger og noget der smagte som laks, ellers lignede det meste blaeksprutte og resten toer jeg ikke taenke paa. Men jeg spiste op! Og var stolt som en pave da jeg fik slugt den sidste mundfuld.
2. Da vi kom videre hen paa et marked, satte guiden sig til at spille noget chilensk folkemusik sammen med en lokal. Vi staar og kigger paa og tager nogle billeder (som de gode turister vi er) men pludselig kommer en dame fra vores hold og spoerger mig om jeg ikke vil danse. Paa bedste danske vis kommer jeg med et toevende "aaaarh.... No s.." og jeg naar ikke engang dertil foer jeg staar og danser til chilensk folkemusik. Tungen lige i munden men det gik!
3. Paa vej hjem fra Chiloe begyndte den aeldre dame at lukke op og snakke. Tror vi snakkede (spansk, hun kunne ikke et ord engelsk) i 1,5 - 2 timer. Vi naaede at snakke om religion, folks mentalitet i forskellige regioner, kirker, familie, rejse osv. Da vi var ved at naa hen til Puerto Montt tog hun pludselig et stykke papir frem og skrev hendes soens navn, telefon og sit eget navn. Vi snakkede om at jeg skulle til Coyhaique og da hendes soen boede der ville hun give mig hans navn og telefonnummer saa jeg kunne ringe hvis der skete noget. Som alle andre aeldre sydamerikanske kvinder jeg har snakket med indtil videre er jeg med mine 19 aar meget lille (chiquidito), saa hun var nok meget bekymret for mig.
4. Da vi skulle hen paa faergen var der lidt ventetid. Pludselig tager tourguiden sin mikrofon og sender den ned gennem bussen. Den stopper ved mig og jeg taenker jeg skal sende den videre... Men saa siger guiden at jeg skal synge og paa bedste chilenske vis begynder alle at raabe "Que cante, Que cante" (syng, syng, syng). Min foerste indskydelse var at synge "Der er et yndigt land" saa paa en chilensk faerge en mandag aften sad jeg og sang (foerste gang jeg synger alene for et "publikum") "Der er et yndigt land". Jeg ved ikke hvor godt det loed, men da jeg var faerdig, gik de helt amok. "DINAMARCA, DINAMARCA". Rigtig sjovt og fedt!
Derefter mente de at de skulle synge den chilenske nationalsang og saa fik de ellers skraalet den igennem. Resten af turen paa faergen og turen indtil Puerto Montt blev der spillet rigtig hoejt musik, hvor alle i bussen klappede og hoppede og dansede. Det er helt klart indtil videre den sjoveste oplevelse jeg har haft paa denne tur!
11/12: Fly fra Puerto Montt - Coyhaique. Jeg kom fint afsted fra mit hospedaje i Puerto Montt (5 min gang fra busterminalen) og kom med en bus ud til lufthavnen. Jeg var i lufthavnen omkring klokken 10 og skulle foerste vaere tjekket ind klokken 14 saa jeg brugte ventetiden paa at laese lidt. I lufthavnen spillede man klassiske julemelodier "Santa Claus is coming to town" "Im dreaming of a white Christmas" og det gik op for mig at det var foerste gang at jeg i december hoerte julesange. Hvor underligt!
Jeg kom fint med flyet fra Puerto Montt - Coyhaique, desvaerre var der helt overskyet saa jeg kunne ikke se noget som helst nede paa jorden.
Da jeg ankom til Coyhaique var jeg en smule usikker paa mit hostel. Jeg havde skrevet til dem 2 dage forinden (paa engelsk) men deres svar var saa elendigt formuleret at jeg ikke forstod om jeg havde faaet reserveret et vaerelse eller ej. Da jeg var blevet transportet hen til hostelet, viste det sig at de ikke havde skrevet min reservation ned, men der var masser af plads saa jeg fik en seng.
Da jeg ankom til Coyhaique regnede det ogsaa rigtig meget, saa jeg opgav at gaa paa turistkontoret inde i byen. Mit hostel ligger inde i en skov, og er et rigtig "rustikt" sted. Alt er i trae og det er rigtig flot og hyggeligt.
12/12: I dag har jeg spist morgenmad, laest en smule i min bog. Og brugt 1 time paa at skrive denne blog, fordi computeren paa hostelet er meget, meget, meget langsom.
Jeg regner med at gaa ind til byen i dag og faa set mig lidt omkring. Paa mandag skal jeg flyve til Punta Arenas. Nu maa vi se hvornaar jeg faar skrevet den naeste blog. Hyg jer indtil da!
Hasta luego!
torsdag den 6. december 2012
Neuquen - Bariloche
Her kommer en gennemgang af hvad jeg har lavet siden sidste blog:
I kan eventuelt holde trit med det skrevne ord ved at se billederne lagt ind paa facebook.
Soendag:
Gaatur rundt i Neuquen, ned til vandet og til turistinformationen. Neuquen var en fin by, men distancen fra Marias hus var lige lovlig stor. Det blev noget af en gaatur. At jeg gik forkert op til flere gange gjorde ikke ruten kortere kan jeg afsloere. Men jeg fik nogle gode billeder, gaaet nogle kilometer og fik information om El Chocon og Plaza Huincul, stederne med dino-knogler som jeg skulle besoege, saa alt i alt en fin dag.
Mandag:
Udflugt til El Chocon. Dagen startede noget nervoest da jeg undervurdere distancen fra Marias hus ned til busterminalen. De oplysninger jeg havde faaet paa turistinformationen fortalte at den bus jeg ville med koerte 8.30. Jeg gik derfor i, hvad jeg syntes, god tid. Det viste sig at det ikke var god tid nok, men heldigvis fik jeg fat i en taxi 08.15 som koerte mig til busterminalen. Jeg fik koebt min billet og i loeb naaede jeg bussen og saa kom vi afsted.
I El Chocon fik jeg set museet Ernesto Bachmann. Dinosaurerne var store og flotte, udstillingerne om sten og vandkontrol i Argentina var OK men ikke helt lige saa spaendende som dinoerne. Efter museet gik jeg en tur gennem byen, tog et par billeder af husene (som alle var fuldstaendig ens) og gik ned mod vandet. Der var en rigtig flot udsigt og ned af en skraent og lidt henne var der en super flot udsigt. Der var ikke saa meget mere i El Chocon saa heldigvis naaede jeg bussen 12.45 (ellers skulle jeg vente 3 timer mere) og saa gik turen tilbage til Neuquen.
Tirsdag:
Udflugt til Plaza Huincul. Denne dag var der ingen problemer med transport. Jeg ankom til Plaza Huincul omkring klokken 10 og blev sat af ved museet. Paa museet var dinoerne udstillet i et stort rum, det fedeste var helt klart den 40 meter lange replika af en dino, hvis knogler man havde fundet i omraadet. Den anden del af museet var en historisk gennemgang af olievirksomheden i omraadet og noget historisk om byen, det var OK men ikke vildt spaendende. Efter museet gik jeg en tur rundt i byen. Som i mange andre argentinske byer, er avenuerne / de lange gader meget flotte, med traer, lygtepaelle og baenke saa langt oejet raekker. Tirsdag blev min sidste aften med familien, som har vaeret rigtig soed. Larmende og meget hurtigsnakkende (da unge argentinere har en tendens til at snakke dobbelt saa hurtigt som deres foraeldre) men rigtig, rigtig soede. Paa min sidste aften var det torden+regnvejr. Det er meget lang tid siden jeg har set saa store lyn!
Onsdag:
Transport fra Neuquen til Bariloche. Klokken 08.25 skulle min bus have koert fra terminalen. Saa jeg ankom med taxi til terminalen omkring klokken 08 for at vaere i god tid. Det var der INGEN grund til. Bussen ankom 40 minutter for sent, men det er jeg naesten vandt til efter 3 uger med argentinsk bustransport. Selve turen, personalet, servicen osv. er ganske glimrende og proffesionel, men hold da op hvor er de sent paa den! Turen varede cirka 6 timer, saa ankom til Bariloche omkring klokken 15.30. Jeg tog en taxi til mit hostel (som viste sig at vaere lukket pga. byggearbejde, hvilket ikke var informeret paa hjemmesiden) men heldigvis var alle reservationer flyttet til soesterhostelet, som laa 50 meter derfra. Ingen problem! Jeg fik checket ind, fik min noegle og fik mine ting pakket ud. Derefter brugte jeg 2-2,5 time paa at laegge billeder paa facebook, da computeren jeg brugte insisterede paa at ville braende sammen hver gang jeg ville laegge mere ind af gangen end 5 billeder. Men til sidst lykkedes det! Derefter gik jeg en tur ned i byen, fik koebt lidt aftensmad og faldt over et rejsebureau. Jeg gik ind og spurgte om en tur til "Los Siete Lagos" og byerne San Martin de los Andes og Villa Angostura. Prisen virkede fornuftig og jeg fik bestilt turen til torsdag (i dag) klokken 08.
Torsdag:
Tur til Los Siete Lagos, San Martin de los Andes og Villa la Angostura.
Klokken 08.10 blev jeg hentet i receptionen af en kvinde, guiden paa turen. Vi kom ud i en rigtig tour-minibus (kan ikke huske det rigtige navn for et saadan koeretoej) og koerte rundt og hentede de andre deltagere paa de andre hostels/hoteller i byen. Derefter koerte vi afsted og hold da op et syn der moedte os. Kaempe bjerge, enorme soer, skove. Alt sammen i en stor oplevelse. Blandet sammen i en stor smuk plakat, som man havde lidt svaert ved at tro var virkelig. Vi holdt flere steder for at vi kunne tage billeder og sikke nogle billeder! Helt fantastisk! Guiden var paa spansk, men hun snakkede ikke saa staerkt saa det var muligt at foelge med i hvad hun fortalte. En sjov ting var at med paa turen var et israelsk par som ikke talte saa meget spansk. Derfor forsoegte hun efter bedste evne at genfortaelle informationerne paa engelsk, men naar det kneb med ordene saa spurgte hun mig (det eneste jeg havde fortalt hende var at jeg forstod spansk og var fra Danmark) de to ting lagt sammen giver..... TOLK. Hver gang der kom et spansk ord guiden ikke kunne oversaette vendte hun sig om og kiggede paa mig med al selvfoelgelighed. De fleste af gangene kom jeg med et rigtig godt bud, men hold da op mange af de ord kendte jeg ikke!
Vi holdt i Villa la Angostura, en rigtig hyggelig lille by, som jeg regner med at besoege paa loerdag, paa min rute mod Chile.
Omkring klokken 14 ankom vi til San Martin de los Andes. Ogsaa en rigtig flot by, perfekt placeret lige ved de store bjerge og smukke soer. Her fik gruppen middagsmad. Jeg fik en goullash som var rigtig god. En anden vigtig detalje ved turen var at cirka 30-40 kilometer af ruten ikke var asfalteret. Saa det var noget af en hoppe-bumpe-koere fra side til side for at undgaa vandpytter-tur.
I San Martin de los Andes snakkede jeg lidt med en venezuleansk mor, som var i Argentina fordi hendes soen skulle spille en fodboldturnering. Jeg fik snakket en masse spansk og det var sjovt! Efter at have spiste gik vi en tur gennem byen. Jeg er ret sikker paa denne kvinde havde kinesisk-turistblod i aarene. Hun ville tages billeder af foran alt! Det var virkelig anstrengende til sidst. Men ogsaa sjovt at proeve at vaere den slags turist for en dag.
Vi kom tilbage til Bariloche omkring 19.30, saa efter saadan en 11,5 timers udflugt er man lidt traet. Saa aftenen er indtil videre brugt paa at flade ud i min seng og saa opdatere sig paa nettet og skrive denne blog.
I morgen regner jeg med skal staa i byvandringen og planlaegningens tegn. Nu maa vi se hvad der sker.
Ifoelge planen tager jeg videre til Villa la Angostura paa loerdag og saa videre til Chile og Puerto Montt enten soendag eller mandag.
Indtil naeste blog saa ha det godt!
Hasta luego!
I kan eventuelt holde trit med det skrevne ord ved at se billederne lagt ind paa facebook.
Soendag:
Gaatur rundt i Neuquen, ned til vandet og til turistinformationen. Neuquen var en fin by, men distancen fra Marias hus var lige lovlig stor. Det blev noget af en gaatur. At jeg gik forkert op til flere gange gjorde ikke ruten kortere kan jeg afsloere. Men jeg fik nogle gode billeder, gaaet nogle kilometer og fik information om El Chocon og Plaza Huincul, stederne med dino-knogler som jeg skulle besoege, saa alt i alt en fin dag.
Mandag:
Udflugt til El Chocon. Dagen startede noget nervoest da jeg undervurdere distancen fra Marias hus ned til busterminalen. De oplysninger jeg havde faaet paa turistinformationen fortalte at den bus jeg ville med koerte 8.30. Jeg gik derfor i, hvad jeg syntes, god tid. Det viste sig at det ikke var god tid nok, men heldigvis fik jeg fat i en taxi 08.15 som koerte mig til busterminalen. Jeg fik koebt min billet og i loeb naaede jeg bussen og saa kom vi afsted.
I El Chocon fik jeg set museet Ernesto Bachmann. Dinosaurerne var store og flotte, udstillingerne om sten og vandkontrol i Argentina var OK men ikke helt lige saa spaendende som dinoerne. Efter museet gik jeg en tur gennem byen, tog et par billeder af husene (som alle var fuldstaendig ens) og gik ned mod vandet. Der var en rigtig flot udsigt og ned af en skraent og lidt henne var der en super flot udsigt. Der var ikke saa meget mere i El Chocon saa heldigvis naaede jeg bussen 12.45 (ellers skulle jeg vente 3 timer mere) og saa gik turen tilbage til Neuquen.
Tirsdag:
Udflugt til Plaza Huincul. Denne dag var der ingen problemer med transport. Jeg ankom til Plaza Huincul omkring klokken 10 og blev sat af ved museet. Paa museet var dinoerne udstillet i et stort rum, det fedeste var helt klart den 40 meter lange replika af en dino, hvis knogler man havde fundet i omraadet. Den anden del af museet var en historisk gennemgang af olievirksomheden i omraadet og noget historisk om byen, det var OK men ikke vildt spaendende. Efter museet gik jeg en tur rundt i byen. Som i mange andre argentinske byer, er avenuerne / de lange gader meget flotte, med traer, lygtepaelle og baenke saa langt oejet raekker. Tirsdag blev min sidste aften med familien, som har vaeret rigtig soed. Larmende og meget hurtigsnakkende (da unge argentinere har en tendens til at snakke dobbelt saa hurtigt som deres foraeldre) men rigtig, rigtig soede. Paa min sidste aften var det torden+regnvejr. Det er meget lang tid siden jeg har set saa store lyn!
Onsdag:
Transport fra Neuquen til Bariloche. Klokken 08.25 skulle min bus have koert fra terminalen. Saa jeg ankom med taxi til terminalen omkring klokken 08 for at vaere i god tid. Det var der INGEN grund til. Bussen ankom 40 minutter for sent, men det er jeg naesten vandt til efter 3 uger med argentinsk bustransport. Selve turen, personalet, servicen osv. er ganske glimrende og proffesionel, men hold da op hvor er de sent paa den! Turen varede cirka 6 timer, saa ankom til Bariloche omkring klokken 15.30. Jeg tog en taxi til mit hostel (som viste sig at vaere lukket pga. byggearbejde, hvilket ikke var informeret paa hjemmesiden) men heldigvis var alle reservationer flyttet til soesterhostelet, som laa 50 meter derfra. Ingen problem! Jeg fik checket ind, fik min noegle og fik mine ting pakket ud. Derefter brugte jeg 2-2,5 time paa at laegge billeder paa facebook, da computeren jeg brugte insisterede paa at ville braende sammen hver gang jeg ville laegge mere ind af gangen end 5 billeder. Men til sidst lykkedes det! Derefter gik jeg en tur ned i byen, fik koebt lidt aftensmad og faldt over et rejsebureau. Jeg gik ind og spurgte om en tur til "Los Siete Lagos" og byerne San Martin de los Andes og Villa Angostura. Prisen virkede fornuftig og jeg fik bestilt turen til torsdag (i dag) klokken 08.
Torsdag:
Tur til Los Siete Lagos, San Martin de los Andes og Villa la Angostura.
Klokken 08.10 blev jeg hentet i receptionen af en kvinde, guiden paa turen. Vi kom ud i en rigtig tour-minibus (kan ikke huske det rigtige navn for et saadan koeretoej) og koerte rundt og hentede de andre deltagere paa de andre hostels/hoteller i byen. Derefter koerte vi afsted og hold da op et syn der moedte os. Kaempe bjerge, enorme soer, skove. Alt sammen i en stor oplevelse. Blandet sammen i en stor smuk plakat, som man havde lidt svaert ved at tro var virkelig. Vi holdt flere steder for at vi kunne tage billeder og sikke nogle billeder! Helt fantastisk! Guiden var paa spansk, men hun snakkede ikke saa staerkt saa det var muligt at foelge med i hvad hun fortalte. En sjov ting var at med paa turen var et israelsk par som ikke talte saa meget spansk. Derfor forsoegte hun efter bedste evne at genfortaelle informationerne paa engelsk, men naar det kneb med ordene saa spurgte hun mig (det eneste jeg havde fortalt hende var at jeg forstod spansk og var fra Danmark) de to ting lagt sammen giver..... TOLK. Hver gang der kom et spansk ord guiden ikke kunne oversaette vendte hun sig om og kiggede paa mig med al selvfoelgelighed. De fleste af gangene kom jeg med et rigtig godt bud, men hold da op mange af de ord kendte jeg ikke!
Vi holdt i Villa la Angostura, en rigtig hyggelig lille by, som jeg regner med at besoege paa loerdag, paa min rute mod Chile.
Omkring klokken 14 ankom vi til San Martin de los Andes. Ogsaa en rigtig flot by, perfekt placeret lige ved de store bjerge og smukke soer. Her fik gruppen middagsmad. Jeg fik en goullash som var rigtig god. En anden vigtig detalje ved turen var at cirka 30-40 kilometer af ruten ikke var asfalteret. Saa det var noget af en hoppe-bumpe-koere fra side til side for at undgaa vandpytter-tur.
I San Martin de los Andes snakkede jeg lidt med en venezuleansk mor, som var i Argentina fordi hendes soen skulle spille en fodboldturnering. Jeg fik snakket en masse spansk og det var sjovt! Efter at have spiste gik vi en tur gennem byen. Jeg er ret sikker paa denne kvinde havde kinesisk-turistblod i aarene. Hun ville tages billeder af foran alt! Det var virkelig anstrengende til sidst. Men ogsaa sjovt at proeve at vaere den slags turist for en dag.
Vi kom tilbage til Bariloche omkring 19.30, saa efter saadan en 11,5 timers udflugt er man lidt traet. Saa aftenen er indtil videre brugt paa at flade ud i min seng og saa opdatere sig paa nettet og skrive denne blog.
I morgen regner jeg med skal staa i byvandringen og planlaegningens tegn. Nu maa vi se hvad der sker.
Ifoelge planen tager jeg videre til Villa la Angostura paa loerdag og saa videre til Chile og Puerto Montt enten soendag eller mandag.
Indtil naeste blog saa ha det godt!
Hasta luego!
lørdag den 1. december 2012
San Juan - Neuquen
Jeg skriver nu fra computeren hos den familie jeg bor hos i Neuquen. Alicia havde en soester i Neuquen, og da hun spurgte om jeg maatte bo hos familien, fik hun at vide at det ikke var noget problem. Fedt nok!
De sidste dage (onsdag og torsdag) i San Juna brugte jeg overvejende med en 26-aarig psykologiuddannet argentiner med kaelenavnet El Polako. Han har vaeret 6 mdr. i Danmark paa udveksling, saa for foerste gang paa min tur kunne jeg snakke dansk. Det var meget specielt, efter kun at have snakket engelsk og spansk indtil da.
Onsdag kom El Polako og hentede mig. Vi skulle hen og "fejre" en af hans venner, som den dag skulle op til sin sidste eksamen for at faerdiggore psykologiuddannelsen. Han bestod og alt var godt. Jeg lagde godt nok maerke til at folk kom med aeg, mel, konfetti, sovs og andet godt, men taenkte at de maaske skulle lave noget mad... Det skulle de ikke.
Tradition i Argentina er at naar man som vennen faerdiggore en uddannelse saa skal vedkommende "fejres" paa foelgende maade.
- Haaret skal klippes af (saa meget som personen kan tillade)
- Man skal knuse / smide aeg mod personen saa man faar det ud over hele kroppen, i haaeret osv.
- Overhaeldes med mel, ildelugtende fiske/tomat/uidencifieret klamt sovs.
- Smide konfetti efter og paa personen.
Derefter skal man koere i en lang raekke efter en bil hvori personen sidder og her skal man dytte som en sindssyg og vinke til alle. Det var sjovt at opleve og paa mange maader MEGET anderledes end DK.
Efter "fejringen" koerte vi videre til et hus hvor El Polako skulle oeve musicalen "Den lille havfrue". Det var fedt at sidde og hoere dem oeve, og hans faetter er nok den bedste sanger jeg nogensinde har hoert "live" det var helt vanvittigt. Han skal til Buenos Aires og studere musik og det undrer mig ikke det mindste!
Torsdag fik jeg koebt min busbillet fra San Juan til Neuquen og om aftenen fik jeg sagt farvel og paa gensyn til El Polako. I dag skulle vi snakke spansk og det gjorde vi saa. I 45 min i traek talte vi kun spansk og det var helt fantastisk!
Fredag blev en lang, lang, laaaaaaaaaaaaang dag.
- Jeg stod op klokken 05.30
- Med bussen fra San Juan klokken 07 (30 min forsinket, i Argentina er man lidt ligeglad med punktlighed, generelt i hele befolkningen)
- Ankomst til Mendoza 09.30
- Fra Mendoza mod Neuquen klokken 10
- 12 timer bustur med de daarligste film jeg nogensinde har set (det ikke engang loegn!), det hjalp ikke at de var spansk voice-over, de var simpelthen helt forfaerdeligt daarlige. Jeg havde faaet pladsen hvor hoejtaleren sidder som spiller saa hoejt saa alle paa min etage kan hoere det, saa der var ingen vej udenom.
Maden var der ikke meget af og den var ikke for god, men jeg fik sovet en del paa vejen.
- Ankomst til Neuquen klokken 22.30. Tale med en taxa-chauffoer, give ham addressen, se ham vaere fuldstaendig blank om hvor i alverden det er.
- Ankomst hos Maria (Alicias soester) klokken 23.
Da jeg ankom sad hele familien + venner og spiste aftensmad og var i vaeldigt humoer. Saa de var rigtig klar til at snakke med danskeren... Jeg kom i seng klokken 01 og sov LAENGE.
I dag har jeg vaeret ude med drengene i familien og siddet i en park, det var hyggeligt.
Der er en hel ungdomskultur for unge argentinske drenge.
Man skal koere i sin bil med meget hoej bass-musik, man skal sidde med haenderne ud af bilen, man skal koere staerkt og overhale hinanden naar man kan og sidst men ikke mindst saa skal man, SKAL MAN pifte, raabe komplimentere alle piger der er bare den mindste smule attraktive. En saadan kultur findes selvfoelgelig ogsaa i DK. Forskellen er her at ALLE unge maend der koerte rundt i Neuquen gjorde saadan, ikke nogle, men ALLE!
Det var updaten herfra, en af de kommende dage regner jeg med at komme ud og se de stoerste dinosaurus knogler der nogensinde er fundet. Og engang i naeste uge tager jeg videre til Bariloche.
Hasta luego!
De sidste dage (onsdag og torsdag) i San Juna brugte jeg overvejende med en 26-aarig psykologiuddannet argentiner med kaelenavnet El Polako. Han har vaeret 6 mdr. i Danmark paa udveksling, saa for foerste gang paa min tur kunne jeg snakke dansk. Det var meget specielt, efter kun at have snakket engelsk og spansk indtil da.
Onsdag kom El Polako og hentede mig. Vi skulle hen og "fejre" en af hans venner, som den dag skulle op til sin sidste eksamen for at faerdiggore psykologiuddannelsen. Han bestod og alt var godt. Jeg lagde godt nok maerke til at folk kom med aeg, mel, konfetti, sovs og andet godt, men taenkte at de maaske skulle lave noget mad... Det skulle de ikke.
Tradition i Argentina er at naar man som vennen faerdiggore en uddannelse saa skal vedkommende "fejres" paa foelgende maade.
- Haaret skal klippes af (saa meget som personen kan tillade)
- Man skal knuse / smide aeg mod personen saa man faar det ud over hele kroppen, i haaeret osv.
- Overhaeldes med mel, ildelugtende fiske/tomat/uidencifieret klamt sovs.
- Smide konfetti efter og paa personen.
Derefter skal man koere i en lang raekke efter en bil hvori personen sidder og her skal man dytte som en sindssyg og vinke til alle. Det var sjovt at opleve og paa mange maader MEGET anderledes end DK.
Efter "fejringen" koerte vi videre til et hus hvor El Polako skulle oeve musicalen "Den lille havfrue". Det var fedt at sidde og hoere dem oeve, og hans faetter er nok den bedste sanger jeg nogensinde har hoert "live" det var helt vanvittigt. Han skal til Buenos Aires og studere musik og det undrer mig ikke det mindste!
Torsdag fik jeg koebt min busbillet fra San Juan til Neuquen og om aftenen fik jeg sagt farvel og paa gensyn til El Polako. I dag skulle vi snakke spansk og det gjorde vi saa. I 45 min i traek talte vi kun spansk og det var helt fantastisk!
Fredag blev en lang, lang, laaaaaaaaaaaaang dag.
- Jeg stod op klokken 05.30
- Med bussen fra San Juan klokken 07 (30 min forsinket, i Argentina er man lidt ligeglad med punktlighed, generelt i hele befolkningen)
- Ankomst til Mendoza 09.30
- Fra Mendoza mod Neuquen klokken 10
- 12 timer bustur med de daarligste film jeg nogensinde har set (det ikke engang loegn!), det hjalp ikke at de var spansk voice-over, de var simpelthen helt forfaerdeligt daarlige. Jeg havde faaet pladsen hvor hoejtaleren sidder som spiller saa hoejt saa alle paa min etage kan hoere det, saa der var ingen vej udenom.
Maden var der ikke meget af og den var ikke for god, men jeg fik sovet en del paa vejen.
- Ankomst til Neuquen klokken 22.30. Tale med en taxa-chauffoer, give ham addressen, se ham vaere fuldstaendig blank om hvor i alverden det er.
- Ankomst hos Maria (Alicias soester) klokken 23.
Da jeg ankom sad hele familien + venner og spiste aftensmad og var i vaeldigt humoer. Saa de var rigtig klar til at snakke med danskeren... Jeg kom i seng klokken 01 og sov LAENGE.
I dag har jeg vaeret ude med drengene i familien og siddet i en park, det var hyggeligt.
Der er en hel ungdomskultur for unge argentinske drenge.
Man skal koere i sin bil med meget hoej bass-musik, man skal sidde med haenderne ud af bilen, man skal koere staerkt og overhale hinanden naar man kan og sidst men ikke mindst saa skal man, SKAL MAN pifte, raabe komplimentere alle piger der er bare den mindste smule attraktive. En saadan kultur findes selvfoelgelig ogsaa i DK. Forskellen er her at ALLE unge maend der koerte rundt i Neuquen gjorde saadan, ikke nogle, men ALLE!
Det var updaten herfra, en af de kommende dage regner jeg med at komme ud og se de stoerste dinosaurus knogler der nogensinde er fundet. Og engang i naeste uge tager jeg videre til Bariloche.
Hasta luego!
onsdag den 28. november 2012
Den draebende varme...
Her en lille opsummering af hvad jeg har lavet:
Loerdag: Den ugentlige almuerzo med familien i San Juan med Alicias soestre, Ricardos bror og selvfoelgelig "La nona" bedstemoderen i familien. En fantastisk gammel dame, som har givet mig mange kram og soede ord! Det var hyggeligt, larmende og hvis man ikke foer har proevet det, er det utrolig udamattende og traettende at sidde i 2-3 timer og oversaette inde i hovedet, hvor man med det yderste af neglene lige kan foelge med i hvad det er der foregaar.
Soendag: Paa marked med Alicia i en park i San Juan, det var meget stort og der var rigtig mange boder hvor der blev solgt alskens ting. Bagefter kom vi gaaende gennem Plaza de 25 de Mayo hen til katadralen, hvor at omkring 500 mennesker sad paa klapstole. Det viste sig at der skulle vaere en koncert med store kor, og vi naaede at hoere et tysk og et argentinsk kor foer vi koerte hjem.
Mandag: Rundt i San Juan paa egen haand. Vaere paa den smukke Plaza 25 de Mayo, oppe i 50m hoejt taarn hvorfra man havde en smuk udsigt over San Juan by og omegn. Om aftenen koerte jeg afsted med Ricardo som koerte rundt og viste mig forskellige steder i San Juan og vi var ogsaa fordi et vandkraftvaerk. Noget som man ikke kan undgaa at laegge maerke til er saa stor og smuk maanen er her i omraadet!
Tirsdag: Med Alicia paa flere forskellige museer. Vi var paa et bymuseum som fortalte historien om jordskaelvet i 1944, hvor mange af byens bygninger styrtede sammen og mange mennesker doede. Der var et rum hvor man kunne opleve rystelserne, og hold da op det gyngede!! Vi var ogsaa oppe i "El centro civico de San Juan" hvorfra der ogsaa var en flot udsigt over byen. Vi fortsatte videre i den stegende hede ind paa et kundstmuseem med flere flotte udstillinger og malerier. Hen mod aftenen havde jeg det ikke saa godt, da jeg ikke havde faaet drukket nok i loebet af dagen (tror jeg).
Jeg har snakket med Alicia om min videre rejse, og da hun har en soester i Neuquen som er min naeste destination, kan det vaere at jeg er saa heldig at kunne bo der. Nu maa vi se!
Hyg jer!
Hasta luego
fredag den 23. november 2012
El gringo
I Sydamerika bliver en meget hvid, 19 aarig dansk dreng anset som en fremmed = en gringo. Man skulle tro at folk her i San Juan havde set saa maerkelig en skabning foer.... Men det har de vist ikke! De gange jeg har vaeret ude at gaa, vaeret i supermarkedet osv. stopper alle, dvs. ALLE op og kigger efter den snehvide viking der kommer gaaende. Sjovt at man gaar fra at vaere en ganske almindelig gennemsnitsdansker til at vaere den ultimative "fremmede".
Jeg har siden sidste blog virkelig faaet stiftet bekendtskab med det fodboldgale Argentina! Jeg har spillet FIFA mod baade Ruben og storebroderens soen Santiago, hvor den danske gringo fik vist dem hvor skabet skal staa! Derudover koerer der fodbold i fjerneren naesten i doegndrift og samtalen ved bordet falder ofte hen paa fodbold. Familien er SUPER soed overfor mig. Jeg har faaet at vide at jeg bare skal se huset som mit eget, spise og drikke naar jeg lyster, se fjernsyn, spille playstation, bruge computerern osv. Dog blev Ricardo ikke helt tilfreds da jeg blev spurgt om hvem jeg bedst kunne lide af de to storhold i Argentina: Boca og River. Han er ekstremt i undertal i denne familie da alle hans boern og nu ogsaa mig svarer River. Han holder hovedet hoejt for La Boca!
Sidst men ikke mindst fik jeg ogsaa stiftet bekendtskab med Argentinsk fodbold paa egen krop... Onsdag havde Ricardo og Ruben gaaet og snakket om en fodboldkamp uden at jeg rigtig forstod hvad de mente, de spurgte mig flere gange om jeg ikke havde andre sko med en mine sandaler, dem kunne man da ikke spille fodbold i osv. Jeg troede bare at jeg skulle ud og spille lidt med Ruben, eller bare kigge paa og troede at det ikke blev til noget, da vi var faerdige med at spise osv. omkring klokken 23.30... Men nej... Ruben sagde at nu skulle vi afsted, udenfor holdt hans ven Cesar og saa koerte vi afsted, stadig uden at jeg 100 % vidste hvad det var vi skulle.... Vi ankommer til en fodboldbane og jeg (udstyret med mine fjeldravenbukser og northface vandresko) forventer lidt hyggebold. Vi siger saa hej til nogle folk, fra alderen 18-omkring de 45-50 og jeg kan se at nede paa den anden banehalvdel staar ligeledes en meget broget flok. Pludselig hiver en af fyrene fra holdet en masse troejer frem.... Det viser sig at vi skal spille mod det andet hold nu, i en slags ligakamp... Det var jeg ikke lige forberedt paa!
Da jeg ikke var i humoer til at proeve mig af mod hjemmevandte argentinere stillede jeg mig ned i forsvaret. Den danske klippe! Jeg spillede okay, lossede bolden vaek og klarede det ok. Spillerne fra mit hold anstrengte sig ikke voldsomt for at huske mit navn, og hurtigt blev det "pasa gringo" "venga gringo" "bien gringo"... Gringoen kaempede for holdet! Vi tabte kampen 3-1 og jeg fik en ordentlig vabel paa hoejre storetaa, men hold da op en oplevelse! Tror vi spillede i en 60-70 min, saa klokken var foerst omkring 03 da vi kom hjem og jeg kunne krybe i seng.
Resten af i dag regner jeg med at gaa en tur igennem byen, gaa paa nogle museer og saa skal jeg skype med Michelle... Det bliver rart ! I aften skal jeg maaske med Ruben ud og gaa paa boliche (=argentinsk for diskotek) men nu maa vi se, det er ikke saa fedt at sidde med hans venner (som vi gjorde efter fodboldkampen) hvor de snakker til en og man forstaar lige over halvdelen men kan ikke svare da man ikke ved hvad de mener + gringoen har maaske faaet nok "glosuppe" for i dag....
Jeg har vaeret i Argentina i en uge nu! og endelig har jeg faaet erhvervet mig et argentinsk simkort... Nu haaber jeg bare at det virker, saa jeg kan snakke med dem derhjemme + have mulighed for at ringe til "myndigheder" hvis noget skulle ske.
De sidste 100 billeder fra min rejse er blevet lagt op paa facebook, da billederne ikke ville gemmes her paa bloggen.
Hasta luego!
Jeg har siden sidste blog virkelig faaet stiftet bekendtskab med det fodboldgale Argentina! Jeg har spillet FIFA mod baade Ruben og storebroderens soen Santiago, hvor den danske gringo fik vist dem hvor skabet skal staa! Derudover koerer der fodbold i fjerneren naesten i doegndrift og samtalen ved bordet falder ofte hen paa fodbold. Familien er SUPER soed overfor mig. Jeg har faaet at vide at jeg bare skal se huset som mit eget, spise og drikke naar jeg lyster, se fjernsyn, spille playstation, bruge computerern osv. Dog blev Ricardo ikke helt tilfreds da jeg blev spurgt om hvem jeg bedst kunne lide af de to storhold i Argentina: Boca og River. Han er ekstremt i undertal i denne familie da alle hans boern og nu ogsaa mig svarer River. Han holder hovedet hoejt for La Boca!
Sidst men ikke mindst fik jeg ogsaa stiftet bekendtskab med Argentinsk fodbold paa egen krop... Onsdag havde Ricardo og Ruben gaaet og snakket om en fodboldkamp uden at jeg rigtig forstod hvad de mente, de spurgte mig flere gange om jeg ikke havde andre sko med en mine sandaler, dem kunne man da ikke spille fodbold i osv. Jeg troede bare at jeg skulle ud og spille lidt med Ruben, eller bare kigge paa og troede at det ikke blev til noget, da vi var faerdige med at spise osv. omkring klokken 23.30... Men nej... Ruben sagde at nu skulle vi afsted, udenfor holdt hans ven Cesar og saa koerte vi afsted, stadig uden at jeg 100 % vidste hvad det var vi skulle.... Vi ankommer til en fodboldbane og jeg (udstyret med mine fjeldravenbukser og northface vandresko) forventer lidt hyggebold. Vi siger saa hej til nogle folk, fra alderen 18-omkring de 45-50 og jeg kan se at nede paa den anden banehalvdel staar ligeledes en meget broget flok. Pludselig hiver en af fyrene fra holdet en masse troejer frem.... Det viser sig at vi skal spille mod det andet hold nu, i en slags ligakamp... Det var jeg ikke lige forberedt paa!
Da jeg ikke var i humoer til at proeve mig af mod hjemmevandte argentinere stillede jeg mig ned i forsvaret. Den danske klippe! Jeg spillede okay, lossede bolden vaek og klarede det ok. Spillerne fra mit hold anstrengte sig ikke voldsomt for at huske mit navn, og hurtigt blev det "pasa gringo" "venga gringo" "bien gringo"... Gringoen kaempede for holdet! Vi tabte kampen 3-1 og jeg fik en ordentlig vabel paa hoejre storetaa, men hold da op en oplevelse! Tror vi spillede i en 60-70 min, saa klokken var foerst omkring 03 da vi kom hjem og jeg kunne krybe i seng.
Resten af i dag regner jeg med at gaa en tur igennem byen, gaa paa nogle museer og saa skal jeg skype med Michelle... Det bliver rart ! I aften skal jeg maaske med Ruben ud og gaa paa boliche (=argentinsk for diskotek) men nu maa vi se, det er ikke saa fedt at sidde med hans venner (som vi gjorde efter fodboldkampen) hvor de snakker til en og man forstaar lige over halvdelen men kan ikke svare da man ikke ved hvad de mener + gringoen har maaske faaet nok "glosuppe" for i dag....
Jeg har vaeret i Argentina i en uge nu! og endelig har jeg faaet erhvervet mig et argentinsk simkort... Nu haaber jeg bare at det virker, saa jeg kan snakke med dem derhjemme + have mulighed for at ringe til "myndigheder" hvis noget skulle ske.
De sidste 100 billeder fra min rejse er blevet lagt op paa facebook, da billederne ikke ville gemmes her paa bloggen.
Hasta luego!
tirsdag den 20. november 2012
Vel ankommet til San Juan!
Saa har jeg fundet en ny computer hvorfra jeg kan skrive om min faerd.
Siden sidst har jeg oplevet en del...
Soendag var jeg i Tigre med nogle af folkene fra hostelet. Det var hyggeligt at sejle paa de smaa kanaler men i det lange loeb blev det lidt kedeligt da man i loebet af den tid rundturen varede naaede at se det ene gamle og faldefaerdige hus efter det andet, engang imellem blev man overhalet af en speedbaad og til sidst paa turen var mit stoerste kick at undgaa at blive vaad fra boelgerne.
Bagefter gik vi paa tur i markedet i Tigre hvilket var rigtig fedt! Der var masser af smaa boder og massevis af forskellige ting som blev solgt. Noget der fascinerer mig meget er hvordan argentinere er i stand til at stoppe saa mange varer ind i butikker der fylder saa utrolig lidt!
Vi naaede ogsaa at se en koncert til en slags messe afholdt i Tigre. Musikken var fin men jeg var traet saa jeg gik direkte i seng da vi kom hjem.
Mandag var jeg i La Boca med nogle af de samme folk fra hostelet. Det var fint og jeg fik taget nogle gode billeder. Man kunne virkelig se slummen og det er slaaende for en gennemsnitsdansker som mig hvor fattige nogle mennesker er her i Argentina.
Jeg tog forholdsvis tidligt hjem fra La Boca for at faa fat paa mine tasker saa jeg kunne vaere ved Retiro-busstationen i god tid. Jeg naaede at skrive med Michelle i et godt stykke tid saa det var rigtig dejligt.
Jeg kom fint med bussen og de 14 timer gik forholdsvis hurtigt. Maden var ikke super laekker (billeder kommer op, formentlig engang i morgen) men jeg fik sovet i en 7-8 timer saa det var rart. Min bus var naesten en time forsinket da den ankom til San Juan hvor Alicia (moderen i familien jeg skal bo hos) stod klar til at tage imod mig.
Hun koerte mig hjem til dem (ca. 1 km) og viste mig rundt. Huset er rigtigt rart og jeg har faaet taget billeder af det meste saa I kan se hvordan det ser ud.
Jeg har ogsaa stiftet bekendtskab med husets skildpadde. Den skulle efter sigende have levet med en hund for noget tid siden, og laerte der at bide og loebe efter ting. Jeg har flere gange vaeret henne og stille min fod foran den, hvorefter den loeber efter den. Bidsk lille faetter!
Men alt i alt gaar det hele fint og indtil videre er rejsen gaaet upaaklageligt. Jeg regner med at blive her hos familien i en 10-12 dage hvor at jeg er blevet fortalt at jeg gerne maa laane computeren, saa der er gode muligheder for at faa fat paa mig i disse dage! Forresten gaar det okay med det spanske her hos familien. De snakker langsomt for at jeg skal kunne forstaa det og jeg forstaar MEGET mere end jeg gjorde i Buenos Aires. Det har vaeret rigtig rart, og jeg har ogsaa selv faaet fortalt om min familie, fremtidsdroemme osv. saa det har vaeret dejligt udfordrende.
Hyg jer til jeg opdaterer igen!
Hasta luego!
Siden sidst har jeg oplevet en del...
Soendag var jeg i Tigre med nogle af folkene fra hostelet. Det var hyggeligt at sejle paa de smaa kanaler men i det lange loeb blev det lidt kedeligt da man i loebet af den tid rundturen varede naaede at se det ene gamle og faldefaerdige hus efter det andet, engang imellem blev man overhalet af en speedbaad og til sidst paa turen var mit stoerste kick at undgaa at blive vaad fra boelgerne.
Bagefter gik vi paa tur i markedet i Tigre hvilket var rigtig fedt! Der var masser af smaa boder og massevis af forskellige ting som blev solgt. Noget der fascinerer mig meget er hvordan argentinere er i stand til at stoppe saa mange varer ind i butikker der fylder saa utrolig lidt!
Vi naaede ogsaa at se en koncert til en slags messe afholdt i Tigre. Musikken var fin men jeg var traet saa jeg gik direkte i seng da vi kom hjem.
Mandag var jeg i La Boca med nogle af de samme folk fra hostelet. Det var fint og jeg fik taget nogle gode billeder. Man kunne virkelig se slummen og det er slaaende for en gennemsnitsdansker som mig hvor fattige nogle mennesker er her i Argentina.
Jeg tog forholdsvis tidligt hjem fra La Boca for at faa fat paa mine tasker saa jeg kunne vaere ved Retiro-busstationen i god tid. Jeg naaede at skrive med Michelle i et godt stykke tid saa det var rigtig dejligt.
Jeg kom fint med bussen og de 14 timer gik forholdsvis hurtigt. Maden var ikke super laekker (billeder kommer op, formentlig engang i morgen) men jeg fik sovet i en 7-8 timer saa det var rart. Min bus var naesten en time forsinket da den ankom til San Juan hvor Alicia (moderen i familien jeg skal bo hos) stod klar til at tage imod mig.
Hun koerte mig hjem til dem (ca. 1 km) og viste mig rundt. Huset er rigtigt rart og jeg har faaet taget billeder af det meste saa I kan se hvordan det ser ud.
Jeg har ogsaa stiftet bekendtskab med husets skildpadde. Den skulle efter sigende have levet med en hund for noget tid siden, og laerte der at bide og loebe efter ting. Jeg har flere gange vaeret henne og stille min fod foran den, hvorefter den loeber efter den. Bidsk lille faetter!
Men alt i alt gaar det hele fint og indtil videre er rejsen gaaet upaaklageligt. Jeg regner med at blive her hos familien i en 10-12 dage hvor at jeg er blevet fortalt at jeg gerne maa laane computeren, saa der er gode muligheder for at faa fat paa mig i disse dage! Forresten gaar det okay med det spanske her hos familien. De snakker langsomt for at jeg skal kunne forstaa det og jeg forstaar MEGET mere end jeg gjorde i Buenos Aires. Det har vaeret rigtig rart, og jeg har ogsaa selv faaet fortalt om min familie, fremtidsdroemme osv. saa det har vaeret dejligt udfordrende.
Hyg jer til jeg opdaterer igen!
Hasta luego!
søndag den 18. november 2012
Bekendtskaber fra hele verden og dumme tanker klokken 06 om morgenen.
Jeg har siden mit sidste indlaeg snakket med folk fra Brasilien, Canada, England, Peru, Holland og flere argentinere. Igaar var jeg paa en tango-bar hvor jeg staerkt fortryder at jeg ikke medbragte mit kamera. Men min nervoesitet og store paapasselighed gjorde at jeg lod den blive hjemme. Men hold da op hvor var det fedt! Det var paa en lille lokal tango-bar hvor der naermest ingen turister var. Naesten kun lokale. At se passionen og glaeden ved at danse tango var helt fantastisk og det var rigtigt hyggeligt at sidde med Jasmine, Simon, Chris og de andre.
Igaar kom jeg ogsaa paa noget af en gaatur. Jeg skulle til Retiro-busterminalen (en kaempe busstation som er naesten ligesom en lufthavn, med hundredevis af busselskaber som koerer i alle retninger baade regionalt, nationalt og internationalt. Men det var ikke saa lige til at finde derhen som jeg troede. Foerst gik jeg den forkerte vej paa vejen hvor jeg bor "Avenida de Mayo", derefter kom jeg til at gaa efter togstationen, men heldigvis laa den ikke saa langt fra busstationen. Jeg endte med at gaa omkring 4-5 timer...
Paa hostelet kommer og gaar folk meget, og mange af dem paa mit vaerelse gaar meget sent i seng efter at have vaeret i byen. Det og en aircondition der larmer som jeg ved ikke hvad, har gjort det svaert for mig at sove godt, de sidste par dage. Jeg kom i seng klokken 04 i nat efter tangoshowet og vaagnede omkring klokken 06.30 - 07.00 og kunne ikke falde i soevn igen.
Naar man ligger der kommer man til at taenke (selvom man har haft en sjov aften med nye bekendtskaber). Jeg savner stadig min familie og Michelle rigtig meget, man kommer til at taenke paa de mange dage der er til jeg ser dem igen, om jeg ikke kan tage et fly hjem snart osv. Masser af tanker som flyver rundt i hovedet naar man er paa den anden side af kloden, vaek fra den familie som man har vaeret i naerheden af de sidste 19 aar. Det er svaert og maerkeligt. Det goer det ikke bedre at min mp3 ikke virker, adaptoren jeg har koebt og taget med passer ikke i de argentinske stik, min telefons simkort virker kun i Danmark og den deo jeg koebte igaar var paa ingen maade en deo...
Jeg glaeder mig til at komme til San Juan og moede familien, haaber at mit afsavn kan skrumpe lidt ved at vaere hos dem. Tankerne jeg sender til min familie og min kaereste maa i hvert fald stoppe for ellers kan jeg ikke holde det ud i 5. mdr. Men nu maa vi se. Det fede ved det her er jo at det er min tur og mig der bestemmer hvad der skal se. Man skal selvfoelgelig ikke give op bare fordi man savner sin familie og kaereste, men selv hvis jeg ikke har lyst til at vaere her i 5 mdr. og vil hjem saa kan jeg goere det uden at foele mig forpligtet over for nogen.
Og saa taenker jeg at jeg foerst som sidst i denne blog-serie kan sende min dybfoelte tak til min spansk og naturgeografilaerer fra VGT Joan Hegelund. Tusind tak for hjaelpen baade foer min rejse og under den netop nu, uden hjaelpen fra dig ville jeg aldrig have turdet springe ud i det her og give det en chance. TAK !
Naeste gang jeg skriver bliver formentlig fra San Juan hos familien. Haaber at jeg er lidt gladere naeste gang jeg kigger forbi.
Hasta luego!
Abonner på:
Opslag (Atom)