Jujuy - La Quiaca - Villazon - Potosi. Argentina til Bolivia.

Jujuy:

Den 28. om aftenen forlod jeg saa San Juan endnu engang for at tage ud i den store verden. Denne gang til en natbus til Jujuy i det nordlige Argentina. Hoejdepunktet i Jujuy var besoeget til det 7-farvede bjerg i Purmamarca d. 30.

La Quiaca:
Den 31. tog jeg bussen til den argentinsk-bolivianske graenseby La Quiaca. La Quiaca og Villazon er to byer der haenger sammen ved hjaelp af en bro, og paa den ene side af broen er man i Argentina og paa den anden er man i Bolivia. Noget der overraskede mig meget efter mine (mange) graenseovergange mellem Argentina og Chile var sikkerheden der var her i La Quiaca - Villazon. Det var nemlig muligt her, nok fordi folk arbejder, handler osv. paa hver sin side af graensen, at gaa uden om graensekontrollen. Der var en lang koe med folk som skulle fra Argentina til Bolivia eller den anden vej, men den kunne man overhale og bare gaa igennem uden nogen form for kontrol. Altsaa hvis man havde lyst til at tage en masse slemme ting over graensen, saa var der ingen chance for at man ville blive stoppet. Om aftenen den 31. var der asado (aftensmad, grillet koed, sydamerikansk specialitet). Det var sjovt for "deltagerne" var et par fra Catalonien, et argentinsk par, en spansktalende franskmand og saa ejer-parret af hostelet der ogsaa var argentinere. Det blev cirka 2 timers rendyrket spansk og superlaekker mad!

Villazon:

Om morgenen den 1. gik jeg fra Argentina til Bolivia, det var ekstra maerkeligt fordi Bolivia er 1 time bagud Argentinsk tid, saa klokken var 09 da jeg var paa den ene side af broen, og da jeg kom om paa den anden var klokken pludselig 08. Sjovt! Allerede paa de 500 meter der var fra Argentina til Bolivia maerkede man en luftforandring. Flere og flere damer med store bylter paa ryggene, enten varer, toej eller smaa boern. Billeder af dem senere! Og ikke mindst den nye "raabe-kultur" som hersker i Bolivia og ogsaa i Peru hvor jeg er nu. Paa busstationen blev jeg ramt af kulturchokket lige da jeg traadte ind begyndte raaberiet. Alle selskaber vil jo gerne have fyldt busserne, saa de raaber paa folk og alle der gaar forbi er en "amigo" (ven). "Hej ven, skal du til La Paz", "Hej ven, skal du til Potosi" osv. Og naar de ikke sagde det SKREG de ud i busstationen "POOOTTOOOSSIIIII" "LAAAA PAAAAAZ". Det var ret ekstremt og ikke lige hvad man er vant til da Chile og Argentina paa busstationerne paa mange maader laener sig op af "rolige" danske standarder. Jeg fandt et firma, fik koebt min billet til Potosi og kom fint afsted, jeg var lidt usikker paa det hele, da det saa noget billigt og ringe ud it. Chile og Argentina, men saa, saa jeg maerket paa bussen og al tvivl forsvandt!

Been there, done that...

Velkommen til Bolivia!

Busstationen i Villazon, lille, beskidt og larmende!

Behoever ingen forklaring.

Billede taget paa turen Villazon - Potosi. Boern der er sat til at saelge slik, sodavand eller mad.  "Det skal nok gaa, naeste gang saelger vi noget"

Potosi:
Jeg ankom til Potosi den 1. og kom fint med en taxi til mit hostel. Potosi er verdens hoejest beliggende by ved 4400 meter over havets overflade. Det er derfor vigtigt at tage det stille og roligt og drikke meget vand. Raad jeg fulgte i mine dage i Potosi.


02/02: Dagen gik med afslapning, hvor jeg fik laest i en dansk bog jeg fik byttet mig til gennem hostellets book-exchange, sjov tanke at andre danskere har vaeret her foer mig, efter kun at have moedt en dansker paa 3 mdr. rejse, saa bliver det en fjern tanke at andre danskere ogsaa rejser her. Om eftermiddagen besoegte jeg et museum i Potosi; "Casa de la Moneda" (direkte oversat Moentens hus). Det var ganske spaendende med gamle malerier, historier og vaerktoejer brugt til moentfremstillingen (grundet en kaempe soelvmine i Potosi blev der lavet mange moenter her, distribueret rundt til alle verdens hjoerner). Ud over det var der ogsaa arkaeologiske fund, mumier og en stor og flot mineralsamling. En sjov oplevelse denne dag var at jeg havde meldt mig paa en spansktalende guide, hvilket ogsaa gik helt gnidningsfrit. Det sjove laa i, paa et tidspunkt paa vores guidede tour at vi passerede den engelsk-talende guide med dertilhoerende 25 gringoer. Jeg gik med 25 sydamerikanere. Alle gringoerne gloede godt nok noget paa mig... De kunne da bare selv tage sig sammen og laere spansk, hvor svaert kan det vaere????

Fakta maa ikke bruge jobbeskrivelsen "noeglebaerer" foer disse er indfoert!

En ordentlig kuffert, med en ordentlig spand laase!

Roegen fra smeltningen af soelvet har farvet vaeggen saa sort... Der skulle jeg ikke arbejde!

03/02: Stille og rolig dag der blev brugt paa lidt shopping. Jeg fik bl.a. koebt et 32 gb memory-stick til kameraet. Det kostede hvad der svarer til 172 danske kroner, til sammenligning koster 1/4 plads, 8 gb, 150 kroner i DK... Ja Bolivia er MEGET billig. 

04/02: Dag brugt med at ringe hjem til familien og kaeresten over skype, og om aftenen afgik bussen fra Potosi til Bolivias hovedstad La Paz.