Den draebende varme...

Det er varmt her i San Juan. Saa varmt at jeg aldrig foer har oplevet noget lignende. Man bliver traet, ugidelig , doven og ude af stand til at lave noget. Naar man saa oven i koebet er vant til grader paa den forkerte side af 15-20 grader.... Ja saa er 30+ i over en uge noget af en mundfuld.Siden sidste blogindlaeg har jeg oplevet en del! Men det er som om at dagene smelter sammen og det er svaert at huske praecis hvornaar man gjorde hvad. Jeg har ikke vaeret paa store ture langt vaek fra de trygge rammer her i San Juan. Da min danske telefon ikke virkede, ville jeg ikke friste skaebnen ved at tage vaek, ude af stand til at ringe til nogen hvis uheldet var ude. I dag kom Gabriela (storesoester i familien) saa med en gammel nokia som virker! Fedt!

Her en lille opsummering af hvad jeg har lavet:

Loerdag: Den ugentlige almuerzo med familien i San Juan med Alicias soestre, Ricardos bror og selvfoelgelig "La nona" bedstemoderen i familien. En fantastisk gammel dame, som har givet mig mange kram og soede ord! Det var hyggeligt, larmende og hvis man ikke foer har proevet det, er det utrolig udamattende og traettende at sidde i 2-3 timer og oversaette inde i hovedet, hvor man med det yderste af neglene lige kan foelge med i hvad det er der foregaar.

Soendag: Paa marked med Alicia i en park i San Juan, det var meget stort og der var rigtig mange boder hvor der blev solgt alskens ting. Bagefter kom vi gaaende gennem Plaza de 25 de Mayo hen til katadralen, hvor at omkring 500 mennesker sad paa klapstole. Det viste sig at der skulle vaere en koncert med store kor, og vi naaede at hoere et tysk og et argentinsk kor foer vi koerte hjem.

Mandag: Rundt i San Juan paa egen haand. Vaere paa den smukke Plaza 25 de Mayo, oppe i 50m hoejt taarn hvorfra man havde en smuk udsigt over San Juan by og omegn. Om aftenen koerte jeg afsted med Ricardo som koerte rundt og viste mig forskellige steder i San Juan og vi var ogsaa fordi et vandkraftvaerk. Noget som man ikke kan undgaa at laegge maerke til er saa stor og smuk maanen er her i omraadet!

Tirsdag: Med Alicia paa flere forskellige museer. Vi var paa et bymuseum som fortalte historien om jordskaelvet i 1944, hvor mange af byens bygninger styrtede sammen og mange mennesker doede. Der var et rum hvor man kunne opleve rystelserne, og hold da op det gyngede!! Vi var ogsaa oppe i "El centro civico de San Juan" hvorfra der ogsaa var en flot udsigt over byen. Vi fortsatte videre i den stegende hede ind paa et kundstmuseem med flere flotte udstillinger og malerier. Hen mod aftenen havde jeg det ikke saa godt, da jeg ikke havde faaet drukket nok i loebet af dagen (tror jeg).

Jeg har snakket med Alicia om min videre rejse, og da hun har en soester i Neuquen som er min naeste destination, kan det vaere at jeg er saa heldig at kunne bo der. Nu maa vi se!

Hyg jer!

Hasta luego

El gringo

I Sydamerika bliver en meget hvid, 19 aarig dansk dreng anset som en fremmed = en gringo. Man skulle tro at folk her i San Juan havde set saa maerkelig en skabning foer.... Men det har de vist ikke! De gange jeg har vaeret ude at gaa, vaeret i supermarkedet osv. stopper alle, dvs. ALLE op og kigger efter den snehvide viking der kommer gaaende. Sjovt at man gaar fra at vaere en ganske almindelig gennemsnitsdansker til at vaere den ultimative "fremmede".

Jeg har siden sidste blog virkelig faaet stiftet bekendtskab med det fodboldgale Argentina! Jeg har spillet FIFA mod baade Ruben og storebroderens soen Santiago, hvor den danske gringo fik vist dem hvor skabet skal staa! Derudover koerer der fodbold i fjerneren naesten i doegndrift og samtalen ved bordet falder ofte hen paa fodbold. Familien er SUPER soed overfor mig. Jeg har faaet at vide at jeg bare skal se huset som mit eget, spise og drikke naar jeg lyster, se fjernsyn, spille playstation, bruge computerern osv. Dog blev Ricardo ikke helt tilfreds da jeg blev spurgt om hvem jeg bedst kunne lide af de to storhold i Argentina: Boca og River. Han er ekstremt i undertal i denne familie da alle hans boern og nu ogsaa mig svarer River. Han holder hovedet hoejt for La Boca!

Sidst men ikke mindst fik jeg ogsaa stiftet bekendtskab med Argentinsk fodbold paa egen krop... Onsdag havde Ricardo og Ruben gaaet og snakket om en fodboldkamp uden at jeg rigtig forstod hvad de mente, de spurgte mig flere gange om jeg ikke havde andre sko med en mine sandaler, dem kunne man da ikke spille fodbold i osv. Jeg troede bare at jeg skulle ud og spille lidt med Ruben, eller bare kigge paa og troede at det ikke blev til noget, da vi var faerdige med at spise osv. omkring klokken 23.30... Men nej... Ruben sagde at nu skulle vi afsted, udenfor holdt hans ven Cesar og saa koerte vi afsted, stadig uden at jeg 100 % vidste hvad det var vi skulle.... Vi ankommer til en fodboldbane og jeg (udstyret med mine fjeldravenbukser og northface vandresko) forventer lidt hyggebold. Vi siger saa hej til nogle folk, fra alderen 18-omkring de 45-50 og jeg kan se at nede paa den anden banehalvdel staar ligeledes en meget broget flok. Pludselig hiver en af fyrene fra holdet en masse troejer frem.... Det viser sig at vi skal spille mod det andet hold nu, i en slags ligakamp... Det var jeg ikke lige forberedt paa!

Da jeg ikke var i humoer til at proeve mig af mod hjemmevandte argentinere stillede jeg mig ned i forsvaret. Den danske klippe! Jeg spillede okay, lossede bolden vaek og klarede det ok. Spillerne fra mit hold anstrengte sig ikke voldsomt for at huske mit navn, og hurtigt blev det "pasa gringo" "venga gringo" "bien gringo"... Gringoen kaempede for holdet! Vi tabte kampen 3-1 og jeg fik en ordentlig vabel paa hoejre storetaa, men hold da op en oplevelse! Tror vi spillede i en 60-70 min, saa klokken var foerst omkring 03 da vi kom hjem og jeg kunne krybe i seng.

Resten af i dag regner jeg med at gaa en tur igennem byen, gaa paa nogle museer og saa skal jeg skype med Michelle... Det bliver rart ! I aften skal jeg maaske med Ruben ud og gaa paa boliche (=argentinsk for diskotek) men nu maa vi se, det er ikke saa fedt at sidde med hans venner (som vi gjorde efter fodboldkampen) hvor de snakker til en og man forstaar lige over halvdelen men kan ikke svare da man ikke ved hvad de mener + gringoen har maaske faaet nok "glosuppe" for i dag....

Jeg har vaeret i Argentina i en uge nu! og endelig har jeg faaet erhvervet mig et argentinsk simkort... Nu haaber jeg bare at det virker, saa jeg kan snakke med dem derhjemme + have mulighed for at ringe til "myndigheder" hvis noget skulle ske.

De sidste 100 billeder fra min rejse er blevet lagt op paa facebook, da billederne ikke ville gemmes her paa bloggen.

Hasta luego!

Vel ankommet til San Juan!

Saa har jeg fundet en ny computer hvorfra jeg kan skrive om min faerd.

Siden sidst har jeg oplevet en del...

Soendag var jeg i Tigre med nogle af folkene fra hostelet. Det var hyggeligt at sejle paa de smaa kanaler men i det lange loeb blev det lidt kedeligt da man i loebet af den tid rundturen varede naaede at se det ene gamle og faldefaerdige hus efter det andet, engang imellem blev man overhalet af en speedbaad og til sidst paa turen var mit stoerste kick at undgaa at blive vaad fra boelgerne.

Bagefter gik vi paa tur i markedet i Tigre hvilket var rigtig fedt! Der var masser af smaa boder og massevis af forskellige ting som blev solgt. Noget der fascinerer mig meget er hvordan argentinere er i stand til at stoppe saa mange varer ind i butikker der fylder saa utrolig lidt!

Vi naaede ogsaa at se en koncert til en slags messe afholdt i Tigre. Musikken var fin men jeg var traet saa jeg gik direkte i seng da vi kom hjem.

Mandag var jeg i La Boca med nogle af de samme folk fra hostelet. Det var fint og jeg fik taget nogle gode billeder. Man kunne virkelig se slummen og det er slaaende for en gennemsnitsdansker som mig hvor fattige nogle mennesker er her i Argentina.

Jeg tog forholdsvis tidligt hjem fra La Boca for at faa fat paa mine tasker saa jeg kunne vaere ved Retiro-busstationen i god tid. Jeg naaede at skrive med Michelle i et godt stykke tid saa det var rigtig dejligt.

Jeg kom fint med bussen og de 14 timer gik forholdsvis hurtigt. Maden var ikke super laekker (billeder kommer op, formentlig engang i morgen) men jeg fik sovet i en 7-8 timer saa det var rart. Min bus var naesten en time forsinket da den ankom til San Juan hvor Alicia (moderen i familien jeg skal bo hos) stod klar til at tage imod mig.

Hun koerte mig hjem til dem (ca. 1 km) og viste mig rundt. Huset er rigtigt rart og jeg har faaet taget billeder af det meste saa I kan se hvordan det ser ud.

Jeg har ogsaa stiftet bekendtskab med husets skildpadde. Den skulle efter sigende have levet med en hund for noget tid siden, og laerte der at bide og loebe efter ting. Jeg har flere gange vaeret henne og stille min fod foran den, hvorefter den loeber efter den. Bidsk lille faetter!

Men alt i alt gaar det hele fint og indtil videre er rejsen gaaet upaaklageligt. Jeg regner med at blive her hos familien i en 10-12 dage hvor at jeg er blevet fortalt at jeg gerne maa laane computeren, saa der er gode muligheder for at faa fat paa mig i disse dage! Forresten gaar det okay med det spanske her hos familien. De snakker langsomt for at jeg skal kunne forstaa det og jeg forstaar MEGET mere end jeg gjorde i Buenos Aires. Det har vaeret rigtig rart, og jeg har ogsaa selv faaet fortalt om min familie, fremtidsdroemme osv. saa det har vaeret dejligt udfordrende.

Hyg jer til jeg opdaterer igen!

Hasta luego!

Bekendtskaber fra hele verden og dumme tanker klokken 06 om morgenen.

Saa sider jeg her igen ved en computer paa hostelet i Buenos Aires. Jeg skal snart ud paa en tur med nogle folk jeg har moedt her paa hostelet.

Jeg har siden mit sidste indlaeg snakket med folk fra Brasilien, Canada, England, Peru, Holland og flere argentinere. Igaar var jeg paa en tango-bar hvor jeg staerkt fortryder at jeg ikke medbragte mit kamera. Men min nervoesitet og store paapasselighed gjorde at jeg lod den blive hjemme. Men hold da op hvor var det fedt! Det var paa en lille lokal tango-bar hvor der naermest ingen turister var. Naesten kun lokale. At se passionen og glaeden ved at danse tango var helt fantastisk og det var rigtigt hyggeligt at sidde med Jasmine, Simon, Chris og de andre.

Igaar kom jeg ogsaa paa noget af en gaatur. Jeg skulle til Retiro-busterminalen (en kaempe busstation som er naesten ligesom en lufthavn, med hundredevis af busselskaber som koerer i alle retninger baade regionalt, nationalt og internationalt. Men det var ikke saa lige til at finde derhen som jeg troede. Foerst gik jeg den forkerte vej paa vejen hvor jeg bor "Avenida de Mayo", derefter kom jeg til at gaa efter togstationen, men heldigvis laa den ikke saa langt fra busstationen. Jeg endte med at gaa omkring 4-5 timer...

Paa hostelet kommer og gaar folk meget, og mange af dem paa mit vaerelse gaar meget sent i seng efter at have vaeret i byen. Det og en aircondition der larmer som jeg ved ikke hvad, har gjort det svaert for mig at sove godt, de sidste par dage. Jeg kom i seng klokken 04 i nat efter tangoshowet og vaagnede omkring klokken 06.30 - 07.00 og kunne ikke falde i soevn igen.

Naar man ligger der kommer man til at taenke (selvom man har haft en sjov aften med nye bekendtskaber). Jeg savner stadig min familie og Michelle rigtig meget, man kommer til at taenke paa de mange dage der er til jeg ser dem igen, om jeg ikke kan tage et fly hjem snart osv. Masser af tanker som flyver rundt i hovedet naar man er paa den anden side af kloden, vaek fra den familie som man har vaeret i naerheden af de sidste 19 aar. Det er svaert og maerkeligt. Det goer det ikke bedre at min mp3 ikke virker, adaptoren jeg har koebt og taget med passer ikke i de argentinske stik, min telefons simkort virker kun i Danmark og den deo jeg koebte igaar var paa ingen maade en deo...

Jeg glaeder mig til at komme til San Juan og moede familien, haaber at mit afsavn kan skrumpe lidt ved at vaere hos dem. Tankerne jeg sender til min familie og min kaereste maa i hvert fald stoppe for ellers kan jeg ikke holde det ud i 5. mdr. Men nu maa vi se. Det fede ved det her er jo at det er min tur og mig der bestemmer hvad der skal se. Man skal selvfoelgelig ikke give op bare fordi man savner sin familie og kaereste, men selv hvis jeg ikke har lyst til at vaere her i 5 mdr. og vil hjem saa kan jeg goere det uden at foele mig forpligtet over for nogen.

 Og saa taenker jeg at jeg foerst som sidst i denne blog-serie kan sende min dybfoelte tak til min spansk og naturgeografilaerer fra VGT Joan Hegelund. Tusind tak for hjaelpen baade foer min rejse og under den netop nu, uden hjaelpen fra dig ville jeg aldrig have turdet springe ud i det her og give det en chance. TAK !

Naeste gang jeg skriver bliver formentlig fra San Juan hos familien. Haaber at jeg er lidt gladere naeste gang jeg kigger forbi.

Hasta luego!