Jujuy - La Quiaca - Villazon - Potosi. Argentina til Bolivia.

Jujuy:

Den 28. om aftenen forlod jeg saa San Juan endnu engang for at tage ud i den store verden. Denne gang til en natbus til Jujuy i det nordlige Argentina. Hoejdepunktet i Jujuy var besoeget til det 7-farvede bjerg i Purmamarca d. 30.

La Quiaca:
Den 31. tog jeg bussen til den argentinsk-bolivianske graenseby La Quiaca. La Quiaca og Villazon er to byer der haenger sammen ved hjaelp af en bro, og paa den ene side af broen er man i Argentina og paa den anden er man i Bolivia. Noget der overraskede mig meget efter mine (mange) graenseovergange mellem Argentina og Chile var sikkerheden der var her i La Quiaca - Villazon. Det var nemlig muligt her, nok fordi folk arbejder, handler osv. paa hver sin side af graensen, at gaa uden om graensekontrollen. Der var en lang koe med folk som skulle fra Argentina til Bolivia eller den anden vej, men den kunne man overhale og bare gaa igennem uden nogen form for kontrol. Altsaa hvis man havde lyst til at tage en masse slemme ting over graensen, saa var der ingen chance for at man ville blive stoppet. Om aftenen den 31. var der asado (aftensmad, grillet koed, sydamerikansk specialitet). Det var sjovt for "deltagerne" var et par fra Catalonien, et argentinsk par, en spansktalende franskmand og saa ejer-parret af hostelet der ogsaa var argentinere. Det blev cirka 2 timers rendyrket spansk og superlaekker mad!

Villazon:

Om morgenen den 1. gik jeg fra Argentina til Bolivia, det var ekstra maerkeligt fordi Bolivia er 1 time bagud Argentinsk tid, saa klokken var 09 da jeg var paa den ene side af broen, og da jeg kom om paa den anden var klokken pludselig 08. Sjovt! Allerede paa de 500 meter der var fra Argentina til Bolivia maerkede man en luftforandring. Flere og flere damer med store bylter paa ryggene, enten varer, toej eller smaa boern. Billeder af dem senere! Og ikke mindst den nye "raabe-kultur" som hersker i Bolivia og ogsaa i Peru hvor jeg er nu. Paa busstationen blev jeg ramt af kulturchokket lige da jeg traadte ind begyndte raaberiet. Alle selskaber vil jo gerne have fyldt busserne, saa de raaber paa folk og alle der gaar forbi er en "amigo" (ven). "Hej ven, skal du til La Paz", "Hej ven, skal du til Potosi" osv. Og naar de ikke sagde det SKREG de ud i busstationen "POOOTTOOOSSIIIII" "LAAAA PAAAAAZ". Det var ret ekstremt og ikke lige hvad man er vant til da Chile og Argentina paa busstationerne paa mange maader laener sig op af "rolige" danske standarder. Jeg fandt et firma, fik koebt min billet til Potosi og kom fint afsted, jeg var lidt usikker paa det hele, da det saa noget billigt og ringe ud it. Chile og Argentina, men saa, saa jeg maerket paa bussen og al tvivl forsvandt!

Been there, done that...

Velkommen til Bolivia!

Busstationen i Villazon, lille, beskidt og larmende!

Behoever ingen forklaring.

Billede taget paa turen Villazon - Potosi. Boern der er sat til at saelge slik, sodavand eller mad.  "Det skal nok gaa, naeste gang saelger vi noget"

Potosi:
Jeg ankom til Potosi den 1. og kom fint med en taxi til mit hostel. Potosi er verdens hoejest beliggende by ved 4400 meter over havets overflade. Det er derfor vigtigt at tage det stille og roligt og drikke meget vand. Raad jeg fulgte i mine dage i Potosi.


02/02: Dagen gik med afslapning, hvor jeg fik laest i en dansk bog jeg fik byttet mig til gennem hostellets book-exchange, sjov tanke at andre danskere har vaeret her foer mig, efter kun at have moedt en dansker paa 3 mdr. rejse, saa bliver det en fjern tanke at andre danskere ogsaa rejser her. Om eftermiddagen besoegte jeg et museum i Potosi; "Casa de la Moneda" (direkte oversat Moentens hus). Det var ganske spaendende med gamle malerier, historier og vaerktoejer brugt til moentfremstillingen (grundet en kaempe soelvmine i Potosi blev der lavet mange moenter her, distribueret rundt til alle verdens hjoerner). Ud over det var der ogsaa arkaeologiske fund, mumier og en stor og flot mineralsamling. En sjov oplevelse denne dag var at jeg havde meldt mig paa en spansktalende guide, hvilket ogsaa gik helt gnidningsfrit. Det sjove laa i, paa et tidspunkt paa vores guidede tour at vi passerede den engelsk-talende guide med dertilhoerende 25 gringoer. Jeg gik med 25 sydamerikanere. Alle gringoerne gloede godt nok noget paa mig... De kunne da bare selv tage sig sammen og laere spansk, hvor svaert kan det vaere????

Fakta maa ikke bruge jobbeskrivelsen "noeglebaerer" foer disse er indfoert!

En ordentlig kuffert, med en ordentlig spand laase!

Roegen fra smeltningen af soelvet har farvet vaeggen saa sort... Der skulle jeg ikke arbejde!

03/02: Stille og rolig dag der blev brugt paa lidt shopping. Jeg fik bl.a. koebt et 32 gb memory-stick til kameraet. Det kostede hvad der svarer til 172 danske kroner, til sammenligning koster 1/4 plads, 8 gb, 150 kroner i DK... Ja Bolivia er MEGET billig. 

04/02: Dag brugt med at ringe hjem til familien og kaeresten over skype, og om aftenen afgik bussen fra Potosi til Bolivias hovedstad La Paz. 

San Juan igen!

Efter at have faret rundt i Sydamerika og oplevet saa meget, var det en fantastisk time-out, et pit-stop at komme tilbage til San Juan. Her var alting som sidst, stille og roligt og ikke mindst kaerligt og venligt. Jeg blev i San Juan d. 18 januar til den 28. januar og de ti dage floej afsted. Hver dag stod man op sent, gik ind og saa lidt fjernsyn, brugte computeren fik almuerzo (middagsmad) og stille og roligt var ti dage pludselig forsvundet. Detvar utrolig maerkeligt at staa der, om aftenen, den 28. og saa skulle man afsted igen, ud i det vilde backpackerliv!

Aftensmad

Mit typiske rod!

Staerke sager i familiens lille have.

Hot hot hot!

Hope Springs med damerne og Ricardo til asado (den ugentlige familiedag loerdag)

Og saa fodbold og pizza med drengene om aftenen!

Valparaiso

Saa er jeg klar med nye opdateringer. Her i Cusco, har jeg denne dag fundet tid til at berette om hvad jeg har faaet tiden til at gaa med den sidste maaned.

Denne opdatering om Valparaiso skal tages noget "mildt", da jeg ikke fik skrevet i min dagbog d. 16 eller de foerste dage efter, billederne jeg tog kan nok tale meget godt for sig selv.

16/01: Jeg tog som sagt bussen fra Santiago til Valparaiso, turen tog ikke saa laenge. Jeg stod af ved busstationen og med hjaelp fra lokale fik jeg staaet af det rigtige sted. Allerede efter 10 min i Valparaiso skulle jeg benytte deres "traekplaster", elevatorerne op til gaderne. Valparaiso er en UNESCO by, kendt for at have bygget gader og huse oppe af bakkerne. For at komme derop installerede man for ca. 100 aar siden en masse elevatorer til at "koere op".

Jeg blev installeret paa mit hostel og gik ud i byen. Jeg bed med det samme maerke i flere saerlige ting:
- Smalle gader
- Graffiti OVERALT.
- Udsigten op til husene paa bakkerne.
- "Sporbusserne" der koerte rundt.



Senere tog jeg med et anden elevator op til et mirador (spansk for udsigstspunkt) ud over byen:


Senere fik jeg fundet frem til en sjov restaurant, hvor jeg fik en mega laekker ret: "Chorillana" (har lovet Johanne at jeg vil fortaelle om laekker mad, naar jeg engang imellem finder det)



Om aftenen da jeg vandrede tilbage til mit hostel ville jeg lige gaa ned til nogle baenke jeg havde set et par gader fra mit hostel, paa vejen havde jeg set lysene begyndte at blive taendt op af bakkerne og taenkte det kunne vaere sjovt at se. Det var fedtat sidde der i den meget specielle by Valparaiso og kigge ud over bakkerne!



17/01: Denne dag brugte jeg paa at tage op med en anden elevator, gaa rundt i Valparaiso, koere i sporbus og saa spise LAKRIDS!!!! (supermarkedet i Valparaiso er det eneste sted hvor jeg har fundet "lakritz" indtil videre paa turen, fantastisk, intet mindre!








Om eftermiddagen tog jeg en bus tilbage til Santiago og om aftenen tog jeg en bus til San Juan i Argentina.

10/01 - 16/01. Pucón - Santiago

10/01 - Afslapning i Pucón efter gaarsdagen strabadser. Dagen blev brugt paa at gaa en lille tur og faa lagt billeder op paa nettet.

11/01 - Bus fra Pucón - Santiago. Bussen afgik fra Pucón klokken 21.45 og check-out fra mit hostel var 10.30... Heldigvis fik jeg lov til at opbevare mine ting paa hostelet og fik dagen til at gaa med at gaa ned paa plazaen, hvor der var cykelloeb og paa at snakke med en lille dreng, soen af en af de ansatte paa hostelet.

Han fik blandt andet vist mig hvordan man kaemper som en ninja / Power Ranger, danset Gangnam Style og truede med at oedelaegge mig hvis jeg ikke gik vaek fra hostelets computer (han kunne godt lide den computer). Det skal siges at han var en 4-5 aar, han er nok vant til at vaere omringet af mennesker!

Ninja / Power Ranger / Danser / Spilop optaget af spil.

Jeg kom fint med bussen om aftenen og fik sovet en smule.

12/01 - Santiago. Ankomst til Santiago busterminal klokken 07.30. Jeg kom med metroen og fik fundet mit hostel, dog var check-in foerst klokken 14, saa jeg brugte tiden paa at spise en stor gang morgenmad, sidde ved computeren og se SPAENDENDE dyreprogrammer i fjernsynet. Jeg blev checket ind, fandt mit vaerelse (paa 8. sal, 165 skridt, 150 af dem paa trapper, fra vaerelset til receptionen). Aftenen brugte jeg paa at gaa en lille tur og allerede her blev jeg forelsket i Santiago. Alle de gamle bygninger, de mange smukke plazaer og parker, groent naermest over det hele, hyggelige mennesker. Ja jeg fik et city-crush!
En sjov anekdote der ligesom viser min tilvaenning til sydamerikansk "levevis" fandt sted om aftenen da jeg gik ned paa en lille restaurant med fast-food. Her sad en velpolstret chilensk dame og spiste, jeg sad og kiggede lidt og taenkte paa den dejlige hot-dog der ventede mig da hun pludselig begyndte at snakke til mig. Jeg var ikke forberedt saa hendes spoergsmaal "De donde eres" (Hvor er du fra?) loed for mig som "Que hora es? (hvad er klokken). Saa jeg svaerede hende selvsikkert at jeg var fra "klokken er 17.15"... Paa trods af den forvirrede start fik jeg snakket lidt med hende, som alle andre chilenere jeg har snakket med fik vi snakket om min rejse, om universitetet naar jeg kommer hjem, om Danmark osv. Da hun saa skulle til at videre saa skulle vi selvfoelgelig give det obligatoriske kys paa kinden, som er standard "goddag" og "farvel" her i Chile og Argentina. Det der goer det her til en sigende begivenhed er at det faldt mig helt naturligt, at bare snakke med en vildt fremmed om saadanne ting, at kindkysse farvel (tro mig... i starten var jeg ikke rutineret farvel-kindkysser!). Sjovt som tid kan aendre ting og vaner!

13/01 - Vandretur i Santiago. Denne dag fik jeg set endnu mere af det flotte groenne Santiago, markedet Los Dominicos og moedte min foerste dansker paa turen.

14/01 - Vandretur i Santiago vol. 2. Denne gang gik jeg rundt i centrum og hoejdepunkterne her var regeringspaladset La Moneda og Plaza de Armas (unik oplevelse - selvudnaevnte eksperter staar og raaber op om alt mellem himmel og jord som kun de kender svaret paa, is-saelgere gaar rundt og raaber "helado, helado" paa en helt speciel maade, haabende at de faar bid, gamle som unge sidder og spiller skak mens tilskuere staar rundt omkring dem, yderst interesserede, samtidig med dette overalt fortsaetter livet i det moderne og "hurtige" Santiago, forretningsfolk skal tilbage fra frokost, moderen skal med barnet til sport osv. osv. - for en fyr som mig, som synes mennesker er super interessante, saa findes der naesten ikke noget bedre end bare at finde en baenk i en saadan park og bare se paa mennesker, droemme om og forestille sig deres verden, bare suge til sig af alt der foregaar omkring en) Som I kan laese, saa var det ret fedt!
Om eftermiddagen gik jeg til et fiskemarked, "Mercado Central" hvor jeg spiste middagsmad, jeg fik en paella med skalddyr, den var ganske god! Derefter tog jeg op til Cerro San Cristobal hvorfra man har en smuk udsigt over Santiago, det var varmt den dag og havde vaeret det mange dage foer, saa smoggen var ekstra tyk over byen, derfor kunne man ikke se Andesbjergene i baggrunden, men stadig super flot - paa toppen af Santiago.
Om aftenen festede jeg med danskeren (Peter) og nogle ansatte paa hostellet da en af de ansatte skulle tilbage til Argentina, det var sjovt at snakke spansk naermest uafbrudt en hel aften, og saerlig sjovt fordi Peter havde haft spansk i gymansiet men havde paa ingen maade fuldt med, saa han forstod lidt og talte intet, saa kunne man da lige drille ham lidt ved at sige ting til de ansatte som han ikke forstod! Saa kan det vaere han kan laere at foelge med i timerne!!!!!

15/01 - Dagen brugt paa at koebe busbilletter til Valparaiso og til turen Santiago-Mendoza - San Juan.

16/01 - Bus fra Santiago til Valparaiso. Min bus afgik 10.30 fra stationen. Dagen forinden ville jeg gerne have besoegt et hoejdepunkt ligesom Cerro San Cristobal, Cerro Santa Lucia, men jeg kom 5 efter at den var lukket. Saa denne dag stod jeg klar ved gitteret lige da den aabnede og hurtigt fik jeg gaaet rundt -  set de vigtigste ting - skyndt mig tilbage til hostelet - metro til busstationen - bus til Valparaiso.

Ikke et farvel, men et "paa gensyn" til min nye yndlingsby, jeg blev forelsket i, en varm januar 2013.